Amazone er klar med en opdateret Cirrus-model. Selve opbygning med disc, såtank, trykhjul og såskær ligner sig selv - men såmaskinen er blevet udvidet med en ekstra række disc. Den nye disc-række gør Amazone i stand til at kunne placere gødning både separat samt i sammensåning, hvor sidstenævne har været eneste mulighed indtil nu.

- Sammensåningen kan derfor stadig lade sig gøre til de kunder, som ønsker det, fortæller Anders Clemmensen, produktchef for Amazone hos den danske importør, Brøns Maskinforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med den nye Cirrus er der tale om et ægte kinder-æg med mulighed for såning af korn, placering af gødning og udsåning af græs med den helt nye GreenDrill.

- Med denne opdatering får vi en langt mere alsidig såmaskine, påpeger han og fortæller, at man i sæson 2018 har kørt test med netop den nye Cirrus-såmaskine i Danmark.

En ægte maskinstations-maskine

Testværten for Cirrus-maskinen i Danmark har været Hans Tobiasen nær Ribe, hvor maskinen har kørt siden foråret.

- Den har gjort et rigtig godt stykke arbejde, fortæller Hans Tobiasen på en sen efterårsdag, hvor noget af de sidste korn skal i jorden med test-maskinen.

- Der er tale om en ægte maskinstations-maskine, for vi kan køre i alle jordtyper med den, og så flere afgrøder ad gangen, fortæller den sønderjyske maskinstationsejer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han hentyder blandt andet til såning af udlægsmarker, hvor den ekstra disc-række giver store fordele:

- Her sår vi græs med så-skærene og korn med gødningsskærene, men da afstanden mellem så-skærene er 16,5 centimeter, kører vi cirka 25 procent af græsfrøene ud med GreenDrill-maskinen bagerst på såmaskinen, fortæller Hans Tobiasen og hentyder til den ekstra såkasse til græssåning, som er monteret på maskinen.

Han fortæller, at de 16,6 centimeter til udlægning af græs ikke er et problem, men for syns skyld, og for at græsset hurtigere kan lukke til, så blæses 25 procent af såmængden ud oven på jorden bag såmaskinen med GreenDrill-enheden.

Fordeling af gødning

Chaufføren har mulighed for at bestemme, hvor stor en del af gødningen der skal placeres hvor på maskinen:

- Mekanisk kan vi eksempelvis placere 75 procent af gødningen i gødningsskærene og de sidste 25 procent sammen med kornet. Vi kan også dele det op i to, så vi placerer 50 procent med gødningsskærene og de sidste 50 procent sammensås, det er virkelig noget, som vi har haft stor glæde af i sæson 2018, fortæller Hans Tobiasen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den nye Cirrus-såmaskine bliver det fra kommende forår også mulighed for at bestille Cirrus såmaskineb med ny generation GreenDrill-frøsåkasse, som blandt andet kan bruges til såning af græsudlæg.

- Den nye GreenDrill er udstyret med et cellehjul, ligesom de øvrige udmadningsenheder på maskinen, og det betyder, at vi får en langt mere præcis udlægning af græsfrø. GreenDrill'en udstyres med stigerør og fordelerhoved. Med fordelerhovedet kan kunden stort set selv vælge hvor mange udløb der ønskes.