Miljø- og Fødevarerminister Jakob Ellemann-Jensen var på talerstolen til delegeretmødet. Han kom blandt andet ind på regeringens politik og syn på landbruget. Uddrag af hans tale bringer Maskinbladet her.

- Det er mig, der er imponeret over jer og resten af Danmarks landbrug. Jeg forstår godt, hvis man får ondt i hovedet over at lytte til politikere. Jeg tror, at I kender min holdning til de forslag. Trods diverse avisoverskrifter står I op hver morgen, inden vi andre overvejer at stå op. Det er ikke et arbejde, men et liv for en hel familie .Det aftvinger min respekt og stolthed over at være minister for danmarks vigtigste og hårdeste erhverv. Tak for den indsats I leverer. For nylig var jeg i Sorø og Agerskov og jeg vil gerne takke alle, som dukkede op . Det er ikke en krammeklub, når man kommer til stormøde. For ellers var jeg gået i Alternativets gruppelokale. I siger hvad i mener og I siger det direkte. For det gør jeg også. Der er ting, vi er uenige om, og ting vi er enige om. REgeringe nhar siden 2015 gennemført de største indsatser for dansk landbrug i nyere tid. Det betyder ikke, at vi er i mål. Vi kan gøre jeres vilkår bedre på flere områder. Mellem rigtige venner er der ingen erhverv, som kan få alt, hvad de ønsker. Ingen har fået så meget som jeres erhverv, som I har fået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når tørken rammer, og vi forhandler en håndsrækning hjem, så får man en kommentar om, at I hellere havde været det foruden. Så undrer det mig. Jeg forstår godt, at I vil have en større pakke. Det arbejdede vi på, og det bedste kan blive det godes værste fjende. Med den reaktion er det svært at overbevise andre. Vi beder om meget, når det handler om miljø. Der bliver ikke mindre fokus på miljø i fremtiden. Det går kun i en retning.

- Regeringens projekt er ikke populistisk. At passe på miljø handler om at løfte fælles ansvar for den jord, vi bor på, og vi og I skal leve af. Det ansvar løfter I i dag i stor stil. Det er der ingen populisme i. Vi skal fortælle, at danskerne skal være stolte af det. Det er ikke en blindgyde, men en vej, som er åben. Vi har brug for flere unge landmænd. Dansk landbrug skal udvikles og ikke afvikles. Vi vil gøre vores for at hjælpe jer på vej. Vi er uenige om noget, men nok enige om det meste. Vi skal tale landbruget op. I leverer noget af det bedste i verden.