På 100 året for den første Fiat-traktor, er de legendariske farver nu tilbage.

Italien, Eima: New Holland fejre på Eima, at det præcis er 100 år siden, at den første Fiat-traktor så dagens lys. Det fejres blandt andet med de såkaldte Fiat Centenario Limited Edition, som er en række New Holland-modeller i de legendariske Fiat-farver.

Den karakteristiske terrakottafarve, der i årtier er blevet forbundet med Fiats traktorer, er blevet opdateret og fået en metallicbehandling. Motorhjelmens emblem kobler dagens New Holland-blad med terrakottaarven, og særlige mærker på motorhjelm og skærm knytter dagens traktorer sammen med de oprindelige Fiat-traktorer og den ikoniske 90-serie.

Jubilæumstraktorerne vil kunne fås i seks modeller, der omfatter T5- og T4-serien, som naturligvis er nogle af de mest populære traktorer i Fiat-traktorens hjemland: Italien.

Koncept-traktor

Foruden T5 og T4-serie i Fiat-farver, så viser New Holland også en koncept-traktor i Fiat-farver. Fiat Centenario-koncepttraktoren kalder New Holland den specielle traktor, som kan opleves på Eima-messen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce