Eima, Italien: Den 43. udgave af Eima vil ifølge arrangørerne være en messe med flere rekorder: 1.950 udstillere, hvoraf 600 kommer fra andre lande end Italien vil være at finde på messen som løber fra onsdag den 7. november til søndag den 11. november. I alt kommer udstillere fra 49 lande, og man forventer besøgende fra 150 lande. Messen afholdes hvert andet år, og i 2016 lød besøgstallet på 285.000 mennesker.

Eima har delt udstillingen op i 14 kategorier, hvor 'komponenter' samt 'Grønt' og 'Energi' er nye drenge i klassen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I eftermiddag kåres 'Tractor Of The Year 2019' desuden på den italienske messe.

Kom med til Eima

Har du ikke mulighed for at besøge messen i Italien de kommende dage, så kan du følge med her på maskinbladet.dk, hvor vi bringer nyheder, som de trends der præger messen.

Du kan også komme med bag om kameraet, og følge vores udsendte journalist helt tæt på, i det Morten Damsgaard, bruger Maskinbladets Snapchat og Instagram-konto. På den måde får man et unikt indblik ind arbejdet på messen, og hvordan historierne bliver til.

Søg blot på 'maskinbladet' på Snapchat, Instagram samt Facebook.

I eftermiddag klokken 14.45 forventer vi at sende live på Maskinbladets Facebook-side, hvor 'Tractor Of The Year 2019' kåres.