Siden 2011 har Väderstad i Danmark stået på egne ben i sit eget slagsselskab, da man førhen havde en importør. Väderstad ApS har været en dansk salgsselskab under Vädestad i Sverige, og det fortsætter også sådan.

Men fra 1. november 2018 overtager Väderstad i Sverige ledelsen af Väderstad ApS og i den forbindelse forlader den nu tidligere direktør for Väderstad Danmark, David Pedersen, selskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grunden til ændringerne er et ønske om en styrket effektivitet på det danske marked, og styringen af Väderstad ApS overtages derfor af Väderstad Sales & Marketingchefen Mattias Hovnert, som bestyrrelsesformand.

Sælges forsat igennem Semler

Samarbejdet med Semler Agro som den eneste forhandler af Väderstad-produkter i Danmark fortsætter, og ifølge Väderstad spiller det en vigtig rolle i salg og servicering af Väderstad produkter og reservedele i Danmark.

- Danmark er et vigtigt marked for os. Semler Agro og det danske Väderstad team vil fortsat gøre deres yderste for at supportere de danske landmænd. Väderstad vil vedblive at være tæt på de danske landmænd, som vi ser frem til at møde på Agromek 2018, fortæller Mattias Hovnert fra Väderstad.

I samme forbindelse takker Väderstad David Pedersen for hans indsats i Väderstad ApS og ønsker ham held og lykke i hans fremtidige virke