Det er næppe gået manges opmærksomhed forbi, at der er bygget nye stalde på Tåsinge i den helt store skala med plads til intet mindre end 1.400 jerseykøer.
Som alle landmænd ved, er det ikke "bare lige" at ringe til en totalentreprenør, som så kan begynde at grave fundament ud en måned senere.
Forarbejdet er møjsommeligt, og når man skal indhente miljøgodkendelsen, kan mange ting bremse, forhale og ændre planerne. Her kunne Bovi så vælge at bringe en negativ artikel om, at nogle kommuner er for langsomme til sagsbehandling. I stedet forsøger vi at fortælle historien om en god proces, som måske kan tjene som skoleeksempel for andre.
- Svendborg Kommune var rigtig god til at gå i dialog med os. Da vi havde haft den første kontakt, blev vi indkaldt til et møde, hvor vi kunne afstemme forventningerne med hinanden. Det var virkelig udbytterigt og forenklede processen, siger Nina Gamby, miljøfaglig chef hos Gråkjær Miljøcenter.
Det er hende, som har udført alt myndighedsbehandling på det nyopførte kvægprojektet på Tåsinge.
Store forskelle mellem kommuner
Det kan lyde banalt. Det, som Svendborg Kommune gør, er det, som mange nok vil betegne som almindelig god opførsel og fair behandling af sine medborgere.
- Er der mindre ting, vi skal have afklaret, ringer vi gerne til folk. Eller også beder vi dem komme ind til et møde. Det er vigtigt for os, at vi mødes og kan indgå i en konstruktiv dialog. Det er egentlig ikke så avanceret, siger Lene Juncher Lind, biolog ved Svendborg Kommune.
For god ordens skyld skal det nævnes, at hun ikke har været direkte involveret i nogen af de to miljøgodkendelsessager. Men hun indvilligede i at svare på spørgsmål, som var af en mere generel karakter.
Men ovenstående fremgangsmåde er bestemt ikke hverdag i alle landets kommuner.
- Du får mig ikke til at nævne navne. Men jeg har flere steder oplevet at blive mødt med mistro. At en kommune vil ud og kontrollere alle mine oplysninger, som jeg indsender, og derfor forhaler processen. Men det er en del af jobbet, og der er ikke så meget, der kan overraske mig, siger Nina Gamby.
Hun har arbejdet med miljøgodkendelser siden 2004 under skiftende lovgivninger og regelsæt og derfor også offentlige samarbejdspartnere.
Hos Seges har Morten Lindgaard Jensen også mange års erfaring med denne type processer. Han er specialkonsulent og arbejder med miljøteknologi og -forvaltning, og ovenstående oplevelser overrasker ham ikke. Også han kender til oplevelser af, at kommuner ikke behandler miljøsager ens.
Han påpeger vigtigheden af, at konsulenter altid søger den gode dialog. Det betyder også, at man skal have forståelse for, at der altid er "to sider af samme sag."
- Men nogle gange er det ikke tilstrækkeligt med dialogen. Derfor er det også vigtigt, at man som rådgiver har et godt samarbejde med lederen af afdelingen og de folkevalgte, siger han.
Svendborg: Vi kan blive bedre
Men selv om både Gråkjær Miljøcenter roser Svendborg Kommune, er forvaltningen udmærket klar over, at alt ikke er fryd og gammen.
- Ser man på tallene, ligger vi i bunden, hvad angår sagsbehandlingstid på miljøsager. Det er der forskellige årsager til. Vi har rykket os meget de seneste år, og vi er stadig i gang med at blive hurtigere og bedre, siger Lene Juncher Lind.
Årsagerne er mange. Når kommunen modtager en ansøgning, er det første, som Lene Juncher Lind og andre i afdelingen gør at indkalde til et afklaringsmøde. Her finder man også ud af, om ansøgningen ?haster?, eller om kommunen kan færdigbehandle andre sager først. Det skal dog ikke forstås sådan, at sagsbehandlingen af én sag udskyder behandlingen af en anden, fordi den ene haster mere end den anden. Men dette trækker også ned i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, som i forvejen er ?skrøbelig?, forstået på den måde, at Svendborg Kommune hvert år behandler mellem otte og 10 ansøgninger om miljøgodkendelse.
Dertil kommer sager, som behandles i samarbejde med Ærø og Langeland, men totalen sniger sig alligevel ikke over 20.
Derudover er der fejl i ansøgningsmaterialet også noget, der kan være med til at forhale processen.
- Men det behøver end ikke være fejl, der kan forlænge sagsbehandlingstiden. Det kan lige så godt være mindre, faglige uoverensstemmelser, men vi forsøger at tage dem allerede på opstartsmødet, siger hun.
Da kommunerne overtog opgaven fra amterne tilbage i 2007, gav det opstartsvanskeligheder. Dengang oplevede man tit - også i Svendborg Kommune, at man endte med at måtte modtage mange versioner af den samme ansøgning,
- De røg frem og tilbage mange gange, men heldigvis er både konsulenter og vi i kommunen blevet bedre, siger hun.
Har en landmand jord, som grænser op til en nabokommunes jord eller ligefrem overlapper, kunne det også førhen give administrative forhalinger. Det kan det sådan set stadig, for for eksempel Svendborg Kommune har i så fald pligt til at høre nabokommunen i sagen.
Ydermere mødes Svendborg Kommune hvert år med landmændene i kommunen til et dialogmøde. Her har et af emnerne blandt andet været "den gode sagsbehandling", men også andre faglige emner har været drøftet, herunder hvordan man håndterer vandløb og naturområder, når man arbejder med en miljøgodkendelse.
Og alt dette er man hos Gråkjær utroligt glade for.
- Det er rart at blive mødt med forståelse. Selvfølgelig er vi ikke altid enige, men dialogen gør, at vi hele tiden ved, hvad vores næste skridt skal være, siger Nina Gamby.
Kommunernes Landsforening og regeringen indgik december 2015 en aftale om konkrete servicemål for kommunernes sagsbehandlingstider for bl.a. miljøgodkendelser til husdyrbrug. For de mindre og mellemstore landbrug fastsatte man servicemål på henholdsvis 110 og 155 dage. For større landbrug var dette servicemål på 180 dage, mens servicemålet for arealsager blev sat til 160 dage.
Servicemålet på 180 dage udgør et loft for alle typer af husdyrbrug.
