Danmark skal udlede mindre ammoniak, og her er landbruget en vigtig aktør. Regeringen har derfor afsat 160 millioner kroner i sit luft- og klimaudspil 'Sammen om en grønnere fremtid'. Danmark er efter EU's NEC-direktiv forpligtet til at reducere ammoniakudledningen med 24 procent i 2020 i forhold til 2005, og hvis det mål skal nås, skal der yderligere politiske tiltag til. Derfor vil regeringen nu nedsætte et udvalg, som blandt andet skal vurdere, hvordan vi bedst muligt kan fremme tiltag, der kan bidrage til opfyldelse af målene i NEC-direktivet.

- Regeringen vil skabe en mere miljø- og klimavenlig husdyrproduktion, så luftforureningen

Artiklen fortsætter efter annoncen

og drivhusgasudledningen fra landbruget bringes længere ned - både af hensyn til vores egen

sundhed og miljø og til vores internationale forpligtelser: Men vi skal samtidig fastholde

landbrugets konkurrenceevne, så husdyrproduktionen ikke bare flytter til lande med mere

forurenende produktionsmetoder, sig miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.

Danmark har i dag et af de mest effektive landbrug i Europa, der producerer fødevarer af høj

Artiklen fortsætter efter annoncen

kvalitet og samtidig har et relativt lavt aftryk på miljø og klima per produceret enhed.

Ammoniak er sundhedsskadelig, og udledninger af ammoniak har væsentlige negative

effekter på sundhed, miljø, natur og klima. Ammoniak indgår eksempelvis i ca. 30 procent af

partikelforureningen i København, og en væsentlig del af Danmarks samlede

drivhusgasudledninger stammer fra husdyrproduktionen.En reduktion af ammoniakudledningen vil samtidig betyde, at de danske sundhedsomkostninger bliver reduceret med op til 170 mio. kroner om året. Udvalget skal undersøge, hvordan ammoniakreducerende teknologi kan fremmes via

Artiklen fortsætter efter annoncen

støttemodeller, pilotordninger eller lignende. Allerede nu afsættes en pulje til konkrete tiltag, der skal anvendes til at følge op på udvalgets arbejde. Sammenlagt afsætter regeringen 160 mio. kroner over fire år til indsatsen. Regeringen vil desuden etablere en tilskudsordning til investeringer i nye slagtesvinestalde,der skal være med til at udbrede ammoniak- og drivhusgasreducerende teknologier som f.eks. anlæg til gylleforsuring.