Dyrevelfærdspuljen går til at forbedre dyrevelfærden i Danmark. Derfor kan foreninger og organisationer, der arbejder for bedre dyrevelfærd søge om tilskud til aktiviteter, der knytter sig til dette arbejde.

Det skriver Landbrugsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hovedparten af støtten er målrettet foreninger, der arbejder for at komme dyrene direkte til undsætning. I alt 90 procent af puljens midler er afsat til foreningsstøtte. De resterende 10 procent af puljen er øremærket til udviklingsprojekter, der kan skabe ny viden om arbejdet med dyrevelfærd.

Der er i år afsat 14,1 mio. kr. til dyrevelfærdspuljen. De 3 millioner kommer fra indtægter fra Landbrugslotteriet, mens 1,4 millioner kroner er et ekstra beløb fra Landbrugsfonden. De resterende penge er afsat på finansloven for 2018.Der gives ikke tilskud til produktionsdyr under denne støtteordning.