Virksomheden har cirka100 medarbejdere og har speciale inden for fremstilling og bearbejdning af emner i stål og aluminium i høj kvalitet.

Cutform OÜ udgør dermed et stærkt match til Sjølund Groups eksisterende kompetencer og den globalt set stærke position på valsning af stål og aluminiumsprofiler til bl.a. vindmølle turbiner, bygningsfacader, højhastighedstog og overfor en bred vifte af industri kunder i særligt Danmark, Skandinavien, Kina og Tyskland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har som en del af vores globale vækstplan søgt efter en virksomhed med kompetencer inden for fremstilling og maskinbearbejdning, og som kan dokumentere høj kvalitet i både produktion og logistik kombineret med et konkurrencedygtigt omkostningsniveau, og det har vi fundet med Cutform, udtaler CEO i Sjølund Group Søren Ravn Jensen og fortsætter:

- Vi oplever i stigende grad et ønske fra vores kunder om færre leverandører som kan mere, og med Cutform vil vi netop kunne tilbyde sådanne bredere løsninger til både eksisterende og nye kunder, fortsætter Søren Ravn Jensen.

Cutform OÜ blev etableret i 2011 og har siden oplevet en kraftig og profitabel vækst inden for særligt vind industrien. En stærk og global parter som Sjølund Group har været et naturligt skridt i Cutforms egen udvikling. Direktør og tidligere medejer af Cutform OÜ Jason Clark udtaler:

- Den videre udvikling af Cutform fra vores eksisterende stærke position som leverandør til vind industrien, kræver adgang til nye markeder i andre brancher og geografier. Som en del af Sjølund Group får vi netop denne adgang, og bliver et centralt element i en global vækststrategi. Det ser vi meget frem til.

Cutform OÜ integreres som selvstændig juridisk enhed i Sjølund Group under daglig ledelse af Managing Director Jason Clark og fortsat under navnet Cutform OÜ.