Onsdag aften vedtog byrådet i Skanderborg Kommune et sprøjteforbud for områder nær Ry og Låsby.

Lodsejere med udvalgte jorder nær Ry og Låsby kan se frem til at skulle efterleve et forbud mod at sprøjte med ellers godkendte pesticider. Det blev afgjort på et byrådsmøde onsdag aften i Skanderborg.

Fire af byrådets 29 medlemmer stemte imod et forbud gældende for jorder ved Ry, mens fem stemte imod vedrørende lodsejeres jord ved Låsby. Dermed var et klart flertal af byrødderne positivt stemte overfor kommunens indsatsplan for at sikre grundvandet nær vandboringer.

I alt er der tale om arealer på henholdsvis 85 og 5,6 hektar omkring drikkevandsboringer ved Ry og Låsby, hvor lodsejere fremadrettet ikke må anvende udvalgte pesticider.

De berørte landmænd vil ifølge kommunen få erstatning for den rådighedsindskrænkelse, som forbuddet hidrører.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Maskinbladet arbejder på en kommentar til resultatet fra Landboforeningen Odder-Skanderborg.