DEBAT: I Europa-Parlamentet har jeg altid kæmpet for, at alle spillere på det indre marked skal have ens rammebetingelser, uanset hvilket land de kommer fra. Det gælder både, når vi taler om fortolkning af reglerne i de enkelte lande, samt støtte til virksomheder i medlemsstaterne.

I forhold til Danmark har det ofte betydet, at jeg har argumenteret imod de danske politikere og embedsmænd, der gang på gang "stramfortolker" enhver EU-regel i en sådan grad, at man med god ret kan sige, at idealet om et indre marked med samme vilkår for alle er gået fløjten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilsvarende bør man undgå skævheder som følge af, at nogle lande giver uforholdsmæssig stor støtte eller bedre betingelser, for så bør andre følge efter.

Tyskland vil som følge af den ødelæggende tørke give 340 millioner euro til de tyske landmænd, eller hvad der svarer til cirka 2,5 milliarder kroner. Vores nærmeste nabolandmænd i Slesvig-Holsten vil af dem formentlig modtage godt 500 millioner kroner. Lige på den anden side af landegrænsen er danske landmænd ramt på præcis samme måde af den samme tørke som de tyske kolleger og som mange andre europæiske landmandskolleger. Men bliver landmænd i EU behandlet ens? Nej, selvfølgelig ikke.

Her ligger en stor opgave, for det er bydende nødvendigt, at vi fortsat kæmper for, at landene giver de samme betingelser til deres erhvervsdrivende.

Det er da en fin begyndelse med ændrede regler for efterafgrøder, dispensationer eller sågar reducering af jordskatter. Men vi kommer ikke uden om at kigge på, om nogle lande støtter uforholdsmæssigt meget i forhold til andre ? eller omvendt ? om nogle lande støtter alt for lidt. Tørken i år var jo af historiske dimensioner, og når man støtter landbruget i en trængt situation, ja, så er pengene jo ikke spildt.

Landbruget holder nemlig gang i beskæftigelsen og giver store indtægter ? ikke mindst for Danmarks yderområder. Det bør danske beslutningstagere måske tænke mere over?