Ifølge Landbrug & Fødevarer er det især synderne fra tidligere tiders pesticidforbrug, som i dag kan spores i grundvandet. Og kvaliteten af vandet er på vej frem.

Mange års fokus på at undgå pesticider i grundvandet er så småt ved at skinne igennem. Men selvom det ikke går så stærkt, som man kunne ønske sig, så er der en fremgang at spore.

Ifølge tal fra GEUS var det tidligere cirka 50 procent af overvågningsboringerne, hvori der kunne spores pesticider, og nu er der spor i cirka 35 procent. Hvis man kigger på de pesticidrester, som er over grænseværdien, er det nu 8,6 procent af boringerne i 2016 mod 13,6 procent i 2007, selvom antallet af stoffer der analyseres for er steget med 13 aktivstoffer eller nedbrydningsprodukter i samme tidsrum. Langt hovedparten af de fund der gøres, er af allerede forbudte stoffer.

Søren Thorndal Jørgensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer for området klima, planter og energi forklarer.

-Siden midten af 1990'erne har man haft meget fokus på grundvandsbeskyttelse og man har forbedret godkendelsessystemet af pesticider og fjernet mange aktivstoffer. Miljøstyrelsen har forbudt de stoffer, som havde en forhøjet risiko for at blive udvasket til grundvandet eller på anden måde udgjorde en unødig risiko. Man har så at sige taget fra den tunge ende, og derved man har fået fjernet den største risiko for udvaskning, siger Søren Thorndal Jørgensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ser effekter nu

Ifølge ham har et større fokus godt sit indtog, men man betaler stadig for konsekvenserne af fortidens synder.

-For 20 år siden satte man for alovr fokus på området, og vi ser nu effekterne af indsatsen. Der er dog en betydelig forsinkelse. Vi lider stadig under fortidens synder, hvor praksis og lovgivning var helt anderledes. Vi skal ikke skubbe problemerne til side, men det nytter ikke at lave restriktioner på det, vi gør i dag. Det løser ikke de problemer som er skabt af tidligere praksis. Men det er meget vigtigt, at det, vi gør i dag, ikke fremadrettet skaber nye problemer, siger han.

Og derfor har man i dag sat forskellige tiltag i gang, som skal varsle om eventuelle pesticider i grundvandet.

- Man har på landsplan 6-7 marker (VAP-markerne red.), hvor man under rødderne måler, hvor meget pesticid, der bliver udvasket. Det er et tidligt varslingssystem for at se, om vi har problemer, og udover det har man 800 prøveboringer (GRUMO), hvor myndighederne måler fra 2 til 80 meter under overfladen. Slutteligt måles alt drikkevand via boringskontrollen. Vi har således et tredelt overvågningssystem. Men det er også klogelig, for hvis et givet stof først opdages i drikkevandet, så er det som regel for sent at rette fejlen op, siger Søren Thorndal Jørgensen

Kæmper for landmænd

Landbrug & Fødevarer har stort fokus på grundvandet og fund af pesticider. Og derfor arbejder organisationen også på at sikre, at landmænd ikke kommer i klemme i reglerne.

- Der hvor hårene stritter på hovedet, er når man laver meningsløse restriktioner og indgreb overfor landmænd. Man kan ikke lave forbud, fordi det lyder godt. Vi bruger kræfterne på de fremtidige politiske tiltag og for at dæmme op for de mange restriktioner vores medlemmer udsættes for. Vi skal opnå resultater med det vi indfører. Vi skal bruge faglighed og viden, men vi skal som erhverv altid forsøge at forbedre os, men vi er træt af meningsløse forslag, som ikke gør grundvandet renere, siger Søren Thorndal Jørgensen, der mener, at der i Danmark er et velfungerende system for godkendelse af pesticider og overvågning af grundvand. Han erkender, at der bliver gjort nogle fund, men det er typisk af forbudte midler, som tidligere har været godkendt. De nuværende pesticider er meget velundersøgte, så grundvandet vil langsomt, men sikkert bliver renere år for år.