Det går ualmindeligt godt for CNH Industrial. Virksomheden, der står bag mærker som Case IH, New Holland, Piat Powertrain Technologies og Iveco, må siges at have vokseværk i økonomisk forstand.

Det skriver CNH i en udsendt pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Således voksede koncernens omsætning for andet kvartal med 15 procent til 8 milliarder US Dollars i forhold til samme periode sidste år.

Det samme gælder for indtjeningen, som er løftet til 408 millioner US Dollars. Det er en stigning på ca 70 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Det er især på virksomhedens forretninger i landbruget, at man har løftet omsætningen fra 2,7 millarder US Dollars til 3,3 milliarder US Dollers. Det svarer til næsten 4 milliarder danske kroner.