Op mod 40 brandfolk fra Nordjyllands Beredskab i Aalborg Kommune og mandskab fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted er torsdag morgen fortsat i gang med slukningen efter en omfattende markbrand ved Kystvejen mellem Dokkedal og Øster Hurup.

Det skriver Nordjyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Branden har bredt sig til ca 40-50 hektar af en mark og startede ved 14.30-tiden i går eftermiddag.Det brandfolkene frygter er, at branden ligger og ulmer ned ad i jorden i den mosebund med blandt andet masser af spagnumlignende jord, som er på arealet.

- Derfor har vi haft en drone oppe at flyve over området. Den kan måle, hvor det er rigtig varmt, forklarer indsatslederen til avisen.

Ingen mennesker er kommet noget til ved branden, men en mejetærsker står udbrændt på en af markerne i området