Stalddøren er åben og hønsene løber ind og pirker rundt i høet foran mulerne på Dika, Rima, Sana og Luz. Det er navnene på fire af de 15 jerseykøer, som hver dag giver 250-300 liter mælk til mejeriet Zadravec, der ligger i den lille landsby Kusanovec, der har 48 indbygger og ligger 35 kilometer uden for Kroatiens hovedstad, Zagreb.
Et stigende antal forbrugere vil vide, hvor deres mad kommer fra. Det gør sig også gældende i Kroatien. Her driver Romina Zadravec et mejeri med sin familie, men ud over de mange forskellige oste, så skal en del af indtjeningen komme fra det, hun kalder Agroturisme, hvor turister kommer tæt på produktionen.
Kun familie
Romina Zadravecs familiedrevne mejeri har 30 hektar jord de bruger til at lave foder og 26 dyr, hvoraf de 15 af dem er køer, der giver mælk til mejeriets osteproduktion. Hun driver mejeriet sammen med sin mand, sin søster og hendes mand, og de lever alle af produktionen. Børnene hjælper også til, så godt de kan. Hvert familiemedlem har sit ansvarsområde i produktionen.
At de kan drive mejeriet sammen som en familie betyder meget for Romina, siger hun og gør opmærksom på, at gården har været i familiens hænder i generationer, mens osteprdouktionen med et spritnyt mejeri er en nyere del af historien. Hun er den tredje generation på gården.
Står man midt på gårdspladsen kan man se kontrasterne. De oprindelige bygninger står side om side med de kun få år gamle mejeribygninger og førstnævnte vil formentlig kunne gå under prædikatet hyggelig eller idyllisk, hvis du spørger en turist.
De fleste bedrifter i Kroatien er små familiegårde og størrelsesmæssigt er der meget lang vej til en typisk dansk bedrift, da de fleste gårde her kun har 10 hektar jord. Her er der ingen ansatte, men derimod arbejdende familiemedlemmer.
Afhængig af støtte
Den meget lokale osteproduktion er ikke overskudsgivende, og det er støtten fra det lokale amt, der gør forskellen.
- Vi vil ikke kunne lave ost uden støtte, og vi ville slet ikke kunne udvikle produktionen, som vi har gjort uden støtten, siger hun.
Mejeriet får 14.000 euro eller det der svarer til 105.000 kroner om året i investeringsstøtte fra Zagreb Amt, hvilket svarer til 50 procent af omkostningerne og er det maksimale man kan få i støtte som lille foretingsdrivende inden for landbruget. Amtet har en ambition om at støtte de små erhvervsdrivende inden for landbruget. Støtten beregnes ud fra antal hektar og man kan få 300 euro pr. hektar i støtte samt 100 euro i støtte pr. ko om året.
De mange investeringer giver gæld, men familien il hellere fortsætte med at investere i mejeriet end for alvor gøre nogte for at skære mere af gælden.
Kroatien importerer store andele af mejeriprodukter og kød, da efterspørgslen er langt større end de lokale producenter kan følge med og så er der det med prisen. For på mange måder er medlemskabet af EU siden 2013 godt for landet, men det giver udfordringer, når der skal konkurrees mod andre EU-lande i køledisken må man forstå, når man bevæger sig rundt på gårdene til en uformel snak.
Hytteosten er beskyttet af et mærke på samme måde som visse former for rødvin kan være det. For at få lov til at sætte mærket på sine produkter, skal man leve op til visse regler, der blandt andet handler om, at mælken skal være fra egne køer og at de, der arbejder med osteproduktionen skal have et minimum af uddannelse.
Ostesmagning
Mejeristen går ikke med planer om at købe en nabogård og udvide produktionen. Hele fundamentet er, at det skal være en mindre produktion som almindelige mennesker kan aftage på det lokale marked og i gårdbutikken. Det er ikke profitten, der driver værket. Det er nærmere en ideologi om at kunne være sammen som en familie og gøre det så godt, de kan. I fællesskab.
Hvor det i stalden føles som at gå tilbage i tiden, så er mejeriet fuldt funktionelt med alle de maskiner, et moderne mejeri kræver.
Ost er ikke bare ost på mejeriet. For udover den evige udvikling. Så skal der også ske noget andet for at få penge i kassen. Romina Zadravev kalder det agroturisme og det indebærer blandt andet en ostetestning, hvor turister på samme måde med et besøg på en vingård kan smage de færdige produkter og se produktionen på helt nært hold. Fra malkning til færdig ost.
- Folk kan lide at se, hvor maden bliver produceret og høre historien bag, siger Romina Zadravev, der blev inspireret på en tur til Østrig.
Familiemejeriet laver de fleste slags ost lige fra hytteost, som er majoriteten til fetalignende ost, de mere faste til frokostbordet samt yoghurt og de blødere ostevarianter.
Ostene bliver blandt andet solgt på markeder og vinder af og til priser i kokkeshows. Efterspørgslen på de lokale oste med familiehistorien er stor.
- Det er let at sælge. Vi har 1 million mulige købere i Zagreb Amt, siger Romina Zadravev, der håber, at et af de fire børn vil overtage familieforetageendet en dag.
