Hos Grimme Skandinaviens stand på Borgeby Fältdagar viser man blandt andet boogie-optageren Evo 290, som Per Rasmussen fra Grimme Skandinavien kalder for den tyske kronjuvel eller røde diamant.

- Der er virkelig tale om en kartoffeloptager med både stor kapacitet og lavt marktryk, fortæller han og henviser til både den ni ton tank og boogie aksel i venstre side, samt mulighed for et bredt hjul i højre side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og netop dækmonteringen er én af de opdateringer, som optageren har fået, siden den blev præsenteret for første gang på Agritechnica 2017 i november.

- En anden væsentlig opdatering er muligheden for hydraulisk hjultræk.

Tre til Danmark

Allerede i efteråret 2017 kunne Grimme Skandinavien levere den første Grimme Evo 290. Optageren blev leveret til Risgaarden i Skals, og Maskinbladet besøgte bedriften i efteråret, for at få de første erfaringer med optageren. Læs mere HER.

Til sæson 2018 kommer der yderligere tre optagere til Danmark - og to af dem bliver modeller magen til den, som udstilles på Borgeby Fältdagar.

- Der er tale om en optagere med en seriøs dækmontering, hvor der i højre side af optageren sidder en 1.000 millimeter bredt dæk, mens der i venstre side sidder en 850 millimeter samt et 710 millimeter bredt dæk på boogie aksel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Per Rasmussen påpeger, at det er med til at give et lavt marktryk til trods for den ni ton store tank.

Eftersspørgsel i Danmark er stor på Evo 290-optageren, men til sæson 2018 var det kun muligt at levere tre enheder.

- Jeg er sikker på, at vi vil komme til at se mange Evo 290 i fremtiden i Danmark, spår Per Rasmussen.

Han fremhæver desuden Borgeby Fältdagar, som en vigtig udstilling, hvor der både kommer svenske og danske kunder.

- Det er desuden rigtig godt, at vi har mulighed for at sætte vores maskiner i jorden på egen stand, fortæller han.