Danish Agro har via datterselskabet Danish Agro Machinery Holding A/S netop indgået aftale om køb af auktionsvirksomheden Dansk Maskinbørs A/S.

- Handelen følger Danish Agros strategi inden for maskiner, og Dansk Maskinbørs A/S vil få en nøglerolle i koncernens fremtidige afsætning af brugte maskiner i Danmark og internationalt, skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med salg af brugte maskiner fra både vores forhandlere samt fra Dansk Maskinbørs A/S står vi stærkt i markedet.

Jens Skifter

Direktør fortsætter

Dansk Maskinbørs A/S kan i 2019 fejre 40 års jubilæum i den danske maskinbranche og har ifølge Danish Agro i de seneste år udviklet sig som en ledende aktør inden for fysiske auktioner med hammerslag samt internetauktioner.

Ejer og direktør, Johannes Jensen, har været direktør for Dansk Maskinbørs siden 1988 og blev hurtigt medejer og i 1994 eneejer af virksomheden.

Han fortsætter som direktør i selskabet og det samme gør personalet, ligesom de fysiske rammer i Herning bibeholdes.

En nøglefunktion

Koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, er meget tilfreds med aftalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En effektiv afsætning af brugte maskiner er en nøglefunktion i Danish Agro-koncernens maskinstrategi. Dansk Maskinbørs A/S har gennem en årrække bevist, at de mestrer denne disciplin. Jeg er glad for, at vi kunne lave en aftale med Johannes Jensen, der står i spidsen for en meget professionel og erfaren organisation. Jeg er også glad for, at han i en periode fremover fortsat har lyst til at stå i spidsen for Dansk Maskinbørs A/S, så vi kan gøre brug at hans erfaring til at udvikle forretningen yderligere, siger Henning Haahr.

Generationsskifte

Johannes Jensen, direktør i Dansk Maskinbørs A/S, ser ligeledes frem til samarbejdet.

- Aftalen med Danish Agro sikrer, at Dansk Maskinbørs A/S også i fremtiden kan fortsætte det tætte og tillidsfulde samarbejde med dansk landbrug. Der vil altid være behov for at flytte de brugte maskiner og i samarbejde med Danish Agro og mine dygtige medarbejdere er jeg overbevist om, at Dansk Maskinbørs A/S går en rigtig spændende fremtid i møde. Jeg glæder mig til, at gøre endnu flere kunder tilfredse, siger Johannes Jensen.

Et godt match

Koncerndirektør for Danish Agros maskindivision, Jens Skifter, ser Dansk Maskinbørs A/S, som en godt match til Danish Agro-koncernen.

- Vi har fra starten lagt op til at ville udvikle en forretning med brugte maskiner, og igennem overtagelsen af Dansk Maskinbørs A/S er vi rigtig godt på vej med det fokusområde. I samarbejde med vores samlede distribution og organisation i Danmark vil vi nu definere vejen frem. Med salg af brugte maskiner fra både vores forhandlere samt fra Dansk Maskinbørs A/S står vi stærkt i markedet, siger Jens Skifter.