Landbrugets retssag mod staten afslørede blandt andet, at staten i 2013 undlod at sende sine konsekvensvurderinger fra Københavns Universitet i høring sammen med vandplanerne.

Da daværende miljøminister Ida Auken sendte vandplanerne i høring, undlod ministeriet at oplyse om konsekvenserne for landbruget, selvom Københavns Universitet havde foretaget beregninger, der viste alvorlige konsekvenser for mange landbrug.

Prisen for nogle landbrug kunne være 500 kroner pr. hektar - og endda mere - lød konklusionen fra universitetet.

Ifølge universitetets rapport ville prisen for planerne være en økonomisk udfordring for nogle bedrifter.

Forsinket alibi

- Men selvom regningen altså var ubærlig for nogle landbrugsbedrifter, angik konsekvensanalysen kun den første og billigste del. Den sidste og dyreste del blev aldrig undersøgt, siger Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby Christensen.

Han peger desuden på det paradoksale i, at statens advokat brugte selvsamme universitetsrapport i retssagen til at sige, at konsekvenserne skam var undersøgt, selvom staten altså undlod at lade den indgå i den høring af landmænd og offentlighed, som EU kræver for at beskytte dem, der rammes af den slags planer.

Berettiget kritik

- Analysen fra Københavns Universitet viser, at landbrugets kritik har været berettiget hele vejen igennem, siger Hans Sønderby. Selv den billigste del af indsatsen havde kæmpestore konsekvenser.

Han tilføjer, at universitetets analyse og konsekvensvurderinger af vandplanernes indhold og N-reduktion blev holdt ude fra høringen i 2013, da Ida Auken var miljøminister og havde ansvaret for vandplanerne. Det er paradoksalt, at man i dag forsvarer sig med dokumentet i retten i forhold til EU-kravene, som skulle opfyldes, når man dengang ikke fandt det tilstrækkeligt vigtigt til at indgå i høringen, mener han.

Retssag afklarede meget

Efter halvandet års forløb med intens forberedelse forud for de to dages retsmøder i Vestre Landsret slutningen af maj - og de to retsdage i Vestre Landsret har ifølge advokat Hans Sønderby afklaret en række forhold, som nu ligger fast:

1. Staten undlod i 2013 at dele sin viden fra Københavns Universitet om vandplanernes N-konsekvenser for landbrugsbedrifter ved den officielle offentlige høring.

2. I stedet delte staten flittigt sin viden om miljøfordelene ved vandplanerne.

3. Staten undlod at oplyse om, at regningen ville blive en økonomisk udfordring for nogle bedrifter.

4. Selvom statens oplysninger viste, at konsekvenserne varierede med mere end en faktor-10, undlod staten at undersøge, hvem vandplanerne ville ramme.

5. Flere end 1.000 virksomheder kæmpede en daglig kamp for overlevelse. Alligevel orienterede man dem ikke om, at de kunne blive mødt med en regning på op til 500 kroner eller mere pr. hektar.

6. På trods af landmændenes EU-beskyttede høringsadgang, undlod ministeriet at lade konsekvenserne være en del af høringen.

7. Den omfattende høring indeholdt ikke et sammendrag og ikke en henvisning til Københavns Universitets afdækning af konsekvenserne. Dokumentet er end ikke nævnt.

8. Staten lod udelukkende Københavns Universitet undersøge den "billigste" del af landbrugsregningen - den dyreste del af regningen blev ikke vurderet.

9. Den sidste og dyreste del er stadig ikke undersøgt og konsekvensvurderet i 2018.

10. Det er netop dét dokument, som staten nu bruger som begrundelse for at tilbagevise beskyldningerne om, at konsekvenserne ikke var undersøgt, selvom man undlod at medtage dokumentet, da man sendte planerne i høring.