- Nu har vi endnu et eksempel på, at ulvene ikke blot selv vandrer ind fra Tyskland, men også vandrer ud af landet.

Sådan siger det fra forskningschef Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum Aarhus til tv2.dk efter analyser af DNA-prøver fastslår, at tre ulve fra Danmark er udvandret til Nordtyskland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre ulve blev født i Ulfborg i foråret 2017. DNA fra de tre unge ulve er blevet fundet i Slesvig-Holsten indenfor den seneste måned. Ifølge forskeren Kent Olsen blev den ene hunulv fundet dræbt den 12. maj efter en påkørsel af en bil nordvest for Hamborg, hvorved tyske forskere kunne fastslå ulvens identitet.De to andre ulve menes stadig at være i live. De blev begge identificeret på baggrund af DNA-prøver fra nedlagte får.

Det skriver tv2.dk.