Landbrug & Fødevarer var en af arrangørerne og områdedirektøren Niels Peter Nørring holdt et oplæg om vandplanerne til Landbrugskonferencen på Bygholm Landbrugsskole. Og der kom en konklusion.

- Vi bliver nødt til at holde fast i, at vi har en regering, der har sagt, at vi skal have et retningsskifte. Det skal vi holde dem op på og presse dem på, det skal vi gøre sammen, siger Niels Peter Nørring, der henviste til den tidligere miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsens udsagn sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et af hovedbudskaberne var også, at der er for meget fokus på kvælstof og dets påvirkning på vandmiljøet og i mindre grad de andre presfaktorer. Mikroplastik, invasive arter og klimaændringer er væsentlige presfaktorer, der også skal tages højde for.

- De mål, der skal sættes derude, skal være realistiske og fastsættes fagligt korrekt. Kvælstof er kun en af mange presfaktorer, og det bliver folk til at få øjnene op for. Der skal måles og ikke kun på kvælstof og der skal ses på de andre presfaktorer. kvælstof er kun en femtedel af presfaktorerne. Det, der måles skal ikke ligge i en database, men bruges i den fremtidige regulering, siger Niels Peter Nørring.

Find synderen

Hvem udleder og hvor meget de gør det. Det skal udreddes, mener områdedirektøren.

- Vi skal have klarhed hvor, hvor meget, der udledes og hvem der gør det, men ligeledes skal vi have kigget på målene. For hvis man sætter barren højt og skal i gang med højdespring, så kikser det. Sådan er det også med vandplanere i Danmark. Det kikser, hvis barren er sat for højt, siger han.

Han fortalte også om, at forskere har sat et mål om udledningen af kvælstof skal ned med 13.000 ton til 44.700 ton. Og at han mener, at det er alt for højt sat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forskerne konkluderer fra deres kontor med deres beregninger, at der er et kæmpeproblem i Stege Nor uden at være ude at se på det, siger han.

Alt i alt mangler Niels Peter Nørring, at forskerne kommer ud af kontorerne.

- Det er nødvendigt at man får fokus på, hvornår kvælstoffet udledes og hvornår det giver problemer, siger han og henviser til, at forskellige fjorde får samme mål. Som eksempel bruger han Karrebæk Fjord og Vejle Yderfjord, som har samme mål.

- Der skal fastsættes et mål for hver enkelt fjord. Ingen fjorde er ens, siger Niels Peter Nørring