I et interview i Jyllands-Posten kalder politisk kommentator Hanse Engel det stærkt overraskende, at Esben Lunde Larsen tirsdag meddelte, at han forlader sin ministerpost og også vil forlade Folketinget.

- Mit indtryk var ikke, at Esben Lunde var på vej ud af politik. Det er meget underligt, siger han blandt andet til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han sidder på en central ministerpost. Han har god opbakning i sit lokalområde, og han står stærkt. Hvad der er grunden til hans afgang, det er lidt af en gåde, siger han til avisen.

Den lokale opbakning blev onsdag morgen bekræftet på TV2 News, hvor både den lokale partiformand og Ringkøbing-Skjerns borgmester udtrykte ærgelse og overraskelse, men gav Esben Lunde Larsen en positiv bedømmelse.