DeLaval forhandler Ingolf Jensen, Vensyssel, har valgt efter 40 år at overdrage sine aktiviteter til DeLaval forhandler Anders Dahlgaard - dog forsætter Ingolf Jensen som anlægssælger hos Anders Dahlgaard.

Overdragelsen kommer til at ske 1. maj 2018. Det skriver Anders Dahlgaard ApS i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anders Dahlgaard fortsætter de nuværende aktiviteter samt basen på Mors, hvor han har været DeLaval forhandler for Salling, Mors, Thy og Han Herred siden 2001.

Lokaler i Vendsyssel bibeholdes, da det handler om nærhed i lokalområdet samt et høj serviceniveau over for vore kunder.

- Specielt når det kommer til service, er det vigtigt, at vi er til stede i lokalområdet, siger DeLaval forhandler Anders Dahlgaard. Der også påpeger, at han er utrolig glad for, at Ingolf Jensen fortsætter som ansat i virksomheden, ligesom han er sikker på, at de lokale faciliteter i Vendsyssel også kan medvirke til at holde på de dygtige serviceteknikere og derved sikre de gode kunder et forsat højt serviceniveau.

Anders Dahlgaard arbejder på at finde nye lokaler i Vendsyssel, da han ikke har overtaget Ingolf Jensens nuværende lagerlokaler. Indtil der findes nye lokaler fortsættes driften fra Ingolf Jensens lokaler.