Flemming Fuglede er netop blevet genvalgt som formand for Bæredygtigt landbrug og den 17. april bliver han 65 år.

Formanden er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste i disse år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At alle landmænd bliver behandlet ordentligt, for det er vi ikke blevet i de sidste 20-30 år. Vi er ekstremt dygtige, siger Fleming Fuglede, der oplever en stigmatisering af branchen.

Han er især led og ked af, at landbruget får skylden for alt for meget, hvis du spørger ham.

- Det er ikke fordi, vi tror, at vi er guds gave til mennesket, vi er her for at varetage landbrugets interesser og vi tør sige sandheden, siger Flemming Fuglede.

Langsom fremgang

Politisk set er han ligeglad med, om regeringen er rød eller blå, men på landbrugsområdet kan der gøres meget.

- Det går den rette vej, men det går alt for langsomt, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

65 år er ikke lig med stor fejring, når man hedder Flemming Fuglede.

- Det skal ikke fejres, det er helt almindelig dag, som foregår med en god arbejdsdag, når man når min alder, så fejrer man kun de runde fødselsdage, siger han.

Flemming Fuglede ejer Borupgaard lidt uden for Løkken , og han er også formand for Dansk Pointer Klub, der netop har fejret 100 års jubilæum, ligesom han sidder i hovedbestyrelsen i Alm. Brand. Den tiloversblevne tid bruges med konen Anette, de fire voksne børn og ude i den danske natur med jagt.