Vildsvin kan sagtens svømme over Flensborg Fjord. Det var en af hovedpointerne fra jægeren Hans Kristensen, der ved tirsdagens borgermøde i Tønder om afrikanst svinepest med miljø- og fødevareministeren var meget kritisk over for, hvordan et vildsvinehegn langs den dansk/tyske grænse skal kunne holde vildsvinene med afrikansk svinepest uden for landets grænser. Det skriver Flensborg Avis.

- Man klasker et stort hegn op, men hele Flensborg Fjord, som faktisk er der, hvor der sker en indvandring, den er fuldstændig fri endnu, og der vil de kunne svømme henover. Den nordligste bestand af vildsvin i Slesvig-Holsten, de er i Angeln og Gelting. De par kilometer som Flensborg fjord er bred, det ved man ganske udmærket fra andre steder, at det regner et vildsvin ingenting for, fortæller Hans Kristensen til Flensborg Avis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Signal til udlandet

Hans Kristensen er også initiativtager til Facebookgruppen Vildsvinehegn - Nej tak beskyldte endvidere miljø- og fødevareministeren for at føre symbolpolitik med opførelsen af hegnet, hvilket minsisteren afviste.

Ministeren gjorde det meget klart, at hegnet kan beroligere de lande, der importerer dansk svindekød og som løber op i 11 mia. kr..

-Vi vil sende et signal via vores ambassader om, at vi har gjort alt, hvad vi kan for at beskytte vores eksport, forklarede Esben Lunde Larsen til Flensborg Avis.