Arla har problemer med at følge med konkurrenterne. Selskabet tjener for lidt og afregner mælken meget lavere end sammenlignelige europæiske selskaber. Arla er tydeligvis under pres på markedet.

Samtidig er de kritiske røster fra ejerne - mælkeproducenterne - taget til mod Arla, og kritikken eksploderede nærmest i forlængelse af Arlas kredsmøder, hvor blandt andet Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters ugebreve tog fat på kritikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er som om, der er en afgrundsdyb kløft mellem Arlas ejere og Arlas ledelse.

Udefra ser det ud som om, ejerrepræsentanterne i bestyrelsen slet ikke har den nødvendige forretningsindsigt og pondus til at give ledelsen et nødvendigt modspil. Det ser ud som om, Arla ikke helt forstår, at selskabet er sat i verden af - og for - mælkeproducenterne.

Kritikken mod selskabet og ledelsen fik også luft på LDM's generalforsamling i sidste uge.

Her fremgik det blandt andet, at Arlas kredsmøder har været præget af en alt andet end harmonisk stemning med medlemsreaktioner, der spændte fra oprør til apati. På LDM-generalforsamlingen krævede flere direkte koncernchef Peder Tuborghs afgang.

Arla har været hurtig til at lancere en spareplan i forlængelse af kritikken, men Kjartan Poulsen vurderede på LDM-generalforsamlingen, at der ikke er noget epokegørende i spareplanen, som nærmest bare blev hevet frem for at imødekomme kritikerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er altid lettest at være mandagstræner og gøre sig klog uden dyb og detaljeret viden. Alligevel vover Maskinbladet at bidrage til kritikken af Arlas præstation. Vi overlader dog til ejerne at afgøre ledelsesforholdene i selskabet.

Arla har længe været et multinationalt milliardforetagende. Spørgsmålet er, om andelsmodellen er egnet til den form for virksomhed. I hvert fald er ejerskabet blevet mere abstrakt end tidligere. Og når aktiviteterne foregår i forskellige lande med forskellige kulturer, strukturer og traditioner, er det helt tydeligt, at selskabet er udfordret på mange parametre. Det er også risikabelt at drive forretning i flere lande alene på grund af forskellige valutaer. Og historisk har Arla - og tidligere MD Foods - i øvrigt ikke særligt stor succes med at tjene penge på mejeridrift i udlandet.

Det er derfor helt naturligt, at ejerne udfordrer den akttuelle ledelse og strategien.

Og så bør ejerformen vel også udfordres. Prøv at spørge de tidligere Tican-andelshavere, hvordan det er at lade andelsselskabet blive en del af en privatejet slagterikonccern.