Før vi får set os om, går det for alvor løs med forårsarbejdet, og et af de helt store og tunge aktiviteter ved rigtig mange bedrifter er gylleudbringningen.

Gyllekørsel i Danmark er i rigtig mange tilfælde lig med tung trafik for markerne, når gyllevogne på 25 ton og op efter giver sig i kast med gylleudbringningen, og med det stadig større og større fokus på marktryk og de ændrede nedbørsforhold, som kan forhindre tunge køretøjer på marken, kan man spørge sig selv, om denne form for gylleudbringning er på vej ind i en udfasning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser flere og flere alternative løsninger til en gyllevogn, men når alt kommer til alt, så har alle alternative løsninger meget svært ved at slå den store fleksibilitet, som der findes i en gyllevogn med et selvlæssende tårn samt nedfælder eller slangebom, fortæller rådgiver Mogens Kjeldal fra rådgivningsfirmaet MKjeldal.

Sælg halvdelen

- På danske maskinstationer, hvor man blot råder over én eller to gyllevogne, kan gyllevognen med et læssetårn give en fleksibilitet, som er umulig at undvære, mens man kan stille spørgsmål ved, om man behøver samme fleksibilitet på samtlige gyllevogne, hvis man råder over eksempelvis syv gyllevogne på maskinstationen, påpeger Mogens Kjeldal.

Rådgiveren bemærker blandt andet det faktum, at når afstanden fra gylletank til mark bliver mere end tre kilometer, så halveres effektiviteten for gyllevognen.

- Man kan derfor sige, at hvis vi lader gyllevognen blive i marken hele tiden, og bragte gyllen ud i marken, alle de steder, hvor det giver god mening, så kunne vi nøjes med det halve antal gyllevogne i Danmark, bemærker Mogens Kjeldal.

Løsningen kunne være at få gyllen leveret i marken med lastbiler i enten en buffertank eller hvor gyllevognen tager ét helt læs fra lastbilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gør maskinerne unikke

Hvis alt gyllen leveres i marken, får man ifølge rådgiveren pludselig mulighed for at lave de enkelte gyllevognssæt mere unikke - hvilket også kan fungere som et konkurrenceparameter for de danske maskinstationer.

- Der kan pludselig blive tale om ret store gyllevogne i marken, som kan tage ét læs fra gyllelastbilen på knap 40 ton. De trykker voldsomt, men det gør de overvejede på grund af dæktrykket er meget højt, for at kan fungere på marken. Dæktryksregulering på traktor og gyllevogn er stadig på et stadie, hvor det ikke i praksis fungerer optimalt, men hvis gyllevognen bliver i marken hele tiden, er der pludselig nye muligheder, fortæller Mogens Kjeldal.

Han henviser til et forholdsvis stort gyllevognssæt med meget lavt lufttryk og store dæk.

- Der er måske også hydraulisk hjultræk på gyllevognen, samt en hurtigere læsning fra lastbil eller buffertank i form af ét af de nye frontfyldesystem som blandt andet kunne ses på Agritechnica fra Samson, Gøma eller Zunhammer

Han bemærker, at hvis gyllevognen blot skal læsse i marken, kan den avancerede tunge og dyre læssetårn på gyllevognen undværes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Frontfyldesystemer er dog ikke nogen nyhed, da eksempelvis Zunhammer har kørt med systemet længe, men det kræver tragter på eksempelvis de gylletanke, hvor der skal læsses fra, og det er nok den største grund til, at systemet ikke er mere udbredt i Danmark, forklarer Mogens Kjeldal.

Skræddersy løsningerne

Selv de største gyllevogne kan gøres markvenlige ved at reducere både læs og dæktryk, mener Mogens Kjeldal:

- I forbindelse med brug af buffertank er der mulighed for at reducere læsset i gyllevognen alt efter landmandens ønsker. Landmanden kan simpelthen bestille gyllekørsel med det ønskede marktryk, og maskinstationen reducerer læs og dæktryk herefter.

Mogens Kjeldal bemærker, at når der kun køres på mark behøves ikke engang automatisk dæktryksregulering, selv om det er lettere.

- Der er en tydelig tendens, hvor landmanden ser mere på gyllekørsel med mindre marktryk end på lavest mulige pris. Ved at tænke lidt anderledes behøver man ikke at udfase alle gyllevognene på én gang.