For en propfyldt og meget lydhør sal satte man på Plantekongres 2018 fokus på "Tilpas teknik og dyrkningssystem" i en session, hvor der blev kigget på bundlinjeøkonomi i pløjet systemer sammenlignet med kombineret pløjning/harvet systemer.

Christian Rabøll, som er maskinkonsulent i VKST, har opstillet en fiktiv 360 hektar bedrift med tre forskellige sædskifter: Meget vårsæd, meget vintersæd og meget frø og krydset det med tre forskellige dyrknings-strategier: Pløjet system, kombineret pløjning/harvet system samt direkte såning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det giver i alt ni forskellige situationer, hvor der kigges på maskinsalo til indkøb af maskinpark, timeforbrug i marken, årlige maskinomkostninger pr år og pr hektar, samt traktoromkostninger pr. år.

Overraskende iagttagelse

Èn af konkulssionerne var netop, at bundlinjeøkonomi i pløjet systemet sammenlignet med kombineret pløjning/harvet systemer er meget tæt på, at være den samme.

- Det er meget tankevækkende, og det er jeg faktisk ret overrasket over, fortalte Christian Rabølle på Plantekongres 2018.

Tallene kommer på baggrund af de ni forskellige situationer, som er krydet med tal fra 55 forskellige bedrifters DB2 i VKST-database.

- På den måde giver det faktisk et ret præcist gennemsnit billede af de tre forskellige dyrkningsystemer, fortæller Christian Rabølle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden en ikke markant forskel i omkostninger mellem pløjet og kombineret pløjning/harvet systemer, så ligger direkte såning med et DB2 på 500 kroner mere pr. hektar i gennemsnit.

- I eksempelet med meget vintersæd i markplanen er der 750 kroner mere pr. hektar at hente ved direkte såning i maskinøkonomi, da maskinerne i maskinhuset er langt færre. Der er dog også taget højde for ens udbytte i alle tre strategier, og her er der måske også noget at tage højde for, tilføjer Christian Rabølle.

Vundet tid

Han påpegede på kongressen, at på maskinsalo til opbygning af maskinparken, som delvist består af brugte og nye maskiner, blot spares 75.000 kroner mellem 100 procent pløjning og delvist pløjning/harvning. Derimod ligger direkte såning 1,2 millioner kroner billigere end 100 procent pløjning.

Tidsforbruget mellem dyrkningssitationerne med sædskifte-sitationen med meget vårsæd fordeler sig med: 100 procent pløjning med 2.059 timer, delvist pløjning/harvning med 2.010 timer og direkte såning ligger på 1.665 timer.

- Det er ikke overaskende, at timeforbruget ved pløjning er højest, men man skal også overveje, hvad den ekstra timebesparelse skal bruges til, hvis man skifter dyrkningsstrategi, fremhævede Christian Rabølle for forsamlingen, og påpegede at der ikke vil blive vundet noget på bundlinjen, hvis det overskudende tid bruges på fejning i maskinhuset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man skal bruge den ekstra frigjorte tid fornuftigt. Skal medarbejderen have fri eller have andre opgaver? Det er vigtigt at gøre sig det klart, fortalte maskinkonsulenten fra VKST.

Høj DB2 i frø

Christian Rabølle bemærkede desuden, at han med beregningerne i de ni kombiationer (se billedet) kunne konkludere, at der på tværs af dyrkningsstrategier er 1.000 kroner mere i DB2 at hente pr. hektar på tværs af alle hektar i markplanen.

- Og det er vel at mærke med 100 hektar frøgræs ud af de 360 hektar i markplanen.