Med 850 kvadratmeter værksted, 775 kvadratmeter lagerhal og butik samt udstilling fordelt på to bygninger, så har den nordvestjyske New Holland-forretning, J. Hundahl snart en ny base i Skive.

- Vi flytter ind i de nye lokale omkring den 1. Juni 2018, og det ser vi meget frem til, fortæller den ene ejer af J. Hundahl, Søren Hundahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er vigtigt at have nogle ordentlige værkstedsforhold for at holde på dygtige mekanikere.

- Søren Hundahl, medindehaver af J. Hundahl.

De nuværende bygninger for maskinforretnings Skive-afdeling er ved at være for små, og med en placering midt i Skive-by måtte der ske noget andet.

Nærhed er vigtig

- Vi har valgt at opføre en ny forretning, da vi ikke synes vi kunne finde eksisterende bygninger, som passede ind til vores behov, fortæller Søren Hundahl og understreger, at det handler om nærhed i lokal området når det kommer til service:

- Når det kommer til køb og salg af nye og brugte maskiner er sådan set ikke så vigtigt, om maskinen står i nærheden, da man gerne kører efter det. Men når det kommer til service, så er vi af den overbevisning, at det gælder om at være i nær-miljøet af kunden.

Søren Hundahl fortæller, at man er overbevist om, at hvis man ikke var i Skive med en fysisk butik, så ville der være kunder man ikke ville få.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi handler også med andre brancher end landbruget, og henvender os til entreprenører, institutioner, kommuner samt anlægsgartnere.

Han fortæller, at kunder allerede har tilkendegivet, at beslutningen om at maskinforretningen bliver i Skive er god.

Hurtigere service

Et godt værksted med udstyr til montørerne, er også én af grundene til at bygge nyt i Skive:

- Det er vigtigt at have nogle ordentlige værkstedsforhold for at holde på dygtige mekanikere, som bestemt ikke hænger på træerne. Vi laver desuden nogle tiltag i værkstedet, som vil være unikt på markedet, og som vil gøre miljøet langt bedre for vores dygtige montører, så vi sikre en større effektivt til glæde for alle

- I dag er nedetid på moderne landbrugsmaskiner meget dyrt, og hvis vi kan sikre, at maskinerne hurtigere kommer ud af værkstedet igen, ved at investere i udstyr, som kan hjælpe montørerne, så føler vi, at det er meget vigtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad for noget udstyr der er tale om, vil Søren Hundahl ikke nærmere ind på nu.

- Men vi glæder os til at vise værkstedet, og de nye tiltag, når vi nærmere os åbningsdagen.

Synlighed

Grunden til det nye byggeri er på 16.000 kvadratmeter, så der er også plads til udvidelser.

- Faktisk bliver maskinforretningen bygget, så udvidelser allerede er forberedt. Værkstedet er gjort klar, så det kan forlænges, og de to bygninger kan også bygges sammen, hvis det bliver aktuelt. Det hele er bygget op, så vi sørger for, at lageret i forretningen altid vil ligge i midten - også selvom der bliver bygget til.

Søren Hundahl fremhæver også synligheden som en vigtig faktor for maskinforretningen, som kommer til at ligge ud til den meget trafikeret Herningvej, som nok er den mest trafikeret vej i hele Skive Kommune.