Glyphosat bliver, af det amerikanske miljøagentur, EPA, i en ny rapport frikendt for at være kræftfremkaldende for mennesker. Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, hilser rapportens konklusion velkommen, men understreger at det ikke kommer bag på ham.

- Det er jo en god nyhed, men ikke så stor en overraskelse, for det er også det EU's miljøargentur er kommet frem til, siger Martin Merrild.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fremhæver den amerikanske tilgang til denne type undersøgelse, der efter hans mening er bygget på et stærkt fagligt grundlag.

- Min oplevelse er, at amerikanske myndigheder er ekstremt fokuseret på fødevaresikkerhed og forbrugersikkerhed i det hele taget. Og at tingene skal være videnskabeligt dokumenteret, siger han.

Håber, det gør indtryk

Glyphosat modtog den 27. november sidste år godkendelse i EU til brug i en femårig periode. EU's egne videnskabelige organer EFSA og ECHA havde begge sagt god for en 15-årig forlængelse baseret på videnskabelige undersøgelser. Det er, ifølge Martin Merrils især fra fransk og italiensk side en stor modstand for brugen af Glyphosat. Han håber, at den amerikanske undersøgelse kan komme til at rykke ved denne modstand.

- Jeg håber, at denne undersøgelse vil gøre indtryk på politikere i flere europæriske lande, hvor der har været kraftig modstand mod godkendelse af Glyphosat, siger Martin Merrild.

WHO rapport

WHO offentliggjorde i 2015 en rapport i magasinet Lancet Oncology, hvor det fremgik at der var "begrænsede beviser" for at ukrudtsmidlet kan forårsage non-Hodgkin's Lymphoma og lungekræft, og "overbevisende beviser" for at det kan forårsage kræft i laboratoriedyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapporten stammede fra WHO's franske afdeling for kræftforskning, IARC. Under forhandlingerne om den nye godkendelse, kom rapporten efter Martin Merrild mening til at fylde lidt for meget.

Han opfordrer fremover både EU-politikere og grønne organisationer til at stille sig selv dette spørgsmål.

- Hvad er det alternativet er til Glyphosat, hvis man ikke har stoffet? Det vil jo ende med et landbrug, der vil blive langt mindre miljøvenligt, siger Martin Merrild.