Kolding Maskinforretning overtog i 2005 Valtra forhandlingen i det Syd- & Østjyske område, efter den daværende Danske Valtra importør ophørte. Dengang overtog man fem specialiserede medarbejdere, som indgik i den daværende arbejdsstyrke i Kolding Maskinforretning.

- Frem til 2014 kørte de tidligere Valtra-medarbejdere som en lille afdeling i afdelingen i Kolding Maskinforretning. En afdeling med engagerede medarbejdere, som sammen med de øvrige kollegaer formåede at fastholde de 'gamle' Valtra-kunder, og tilmed også få tilført nye. I takt med udviklingen i branchen, som krævede mere af forretningerne valgte vi i Kolding Maskinforretning, at skabe et nyt eksklusivt Valtra-center i Gravens under navnet Valtec Kolding, fortæller Kolding Maskinforretning i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ikke mange forretninger i Danmark er så specialiserede som Valtec Kolding, og mange stillede da også spørgsmålstegn ved, om en 100 procent ren Valtra-forretning kunne klare sig uden yderligere hovedmærker. Vi troede på projektet og havde en klar strategi, og det vi havde overtaget fra Valtra Danmark, og efterfølgende selv havde udviklet betydeligt skulle ikke gå tabt, fortæller man.

Sikre fortsat Valtra

- For os var det vigtigt, at vi kunne skabe en god arbejdsplads for vores medarbejdere, som på trods af gentagende flytninger stadig støttede vores forretning. Opdelingen af vores dengang ene forretning har til dato været en succes, hvor begge forretninger Valtec Kolding og Kolding Maskinforretning har kunne vokset sig stærkere og stærkere på alle områder, og i dag beskæftiger afdeling Valtec Kolding 15 medarbejdere med fokus på Valtra, fortæller maskinforretningen.

Udviklingen stopper ikke her, og da Kolding Maskinforretning ønsker at styrke afdelingen i Kolding yderligere, og sætte endnu mere fokus på hovedleverandørerne som Claas, Amazone, Kverneland, Köckerling og Spearhead har det været vigtigt at se fremad.

- I den fremadrettede strategi var det stadig vigtigt at afdelingen Valtec Kolding ikke skulle gå tabt, og da så muligheden for et frasalg kom op var vejen banet. Vi kunne med ét sikre, at alle vores trofaste Valtra medarbejdere fortsat havde deres job, vores skabte succes Valtec Kolding kunne blive videreført, og ikke mindst kunne vi få en god betaling for det vi havde skabt - en win-win for alle parter, fortæller man.

Holder sig til strategien

- Vi har gennem de seneste tre år holdt os hundred procent til strategien, og det er nu 'bare' at følge den fremadrettede strategi. Det bliver for Kolding Maskinforretning vigtigt, at vi også i fremtiden kan være med helt fremme. Branchen stiller større og større krav, og her skal vi kunne matche alle store spillere som kommer på markedet og de stadig større kunder stiller også krav til, at vi som forhandler kan klare selv de største handler, hvor rigtig mange og dyre maskiner kan indgå. Derfor har tilgangen til likviditet fået en stor betydning for, om fremtidens maskinhandler kan være med eller ej, fortæller Kolding Maskinforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge maskinforretningen, sikre frasalget af Valtec Kolding, at man også i fremtiden kan være med helt fremme, at man kan være med på selv de største handler, og ikke mindst kan udvikle og styrke eftermarkedet.

- Gennem de seneste år har der ikke været tvivl om, at eftermarkedet har været altafgørende for vores succes i begge afdelinger. Ét er at få produktet solgt, men en endnu vigtigere faktor er at holde de meget dyre maskiner kørende uden driftsstop, og her har Kolding Maskinforretning investeret massivt de seneste år, og er med helt fremme når vi taler professionel service. I Kolding Maskinforretning er vi nu 23 specialister som står klar til at hjælpe vores kunder, og de skulle gerne blive flere i fremtiden.

Kolding Maskinforretning er derfor glade for frasalget, da at man også i fremtiden kan sikre arbejdet til medarbejdere, mens forretningen bliver økonomisk konsolideret og dermen kan vi følge strategien fremadrettet om at være områdets foretrukne forhandler.