Med 2.800 udstillere fra 53 lande og med en forventning om 400.000 besøgende, så er Agritechnica booket fuldt op forud for messen, som finder sted i Hannover fra den 12. til den 18. november 2017.

Endnu engang er messen et must for enhver med tilknytning til landbrugsmaskiner, om det er selvstændige landmænd og maskinstationsejere, maskinførere, elever eller servicemontører og lignende i følge indrustrien, så er Agritechnica stedet, hvor den nyeste viden, teknik og indsigt vises i løbet af én enkelt uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år er det ikke bare i Europa, men også i større skala at messen er interessant, da messen blandt andet får 110 udstillere fra Kina, 46 udstillere fra USA og 56 udstillere fra Canada.

Årets tema er 'Green Future - Smart Technology' og rækker bredt, lige fra maskinernes indsamling af data i marken, og efterfølgende behandling og opbevaring af 'Big Data'. Men i lige så høj grad også om deciderede løsninger på de enkelte maskiner, som blandt andet skal hjælpe maskinføreren væsentligt.

Maskinbladet er naturligvis på Agritechnica 2017, og du kan følge os på maskinbladet.dk, hvor vi næsten døgnet rundt vil holde jer opdateret om de største nyheder, det mest interessante og 'must-see' på den store tyske messe.

Vi er naturligvis også repræsenteret på de sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter samt SnapChat. Det eneste du skal gøre, er at søge efter 'maskinbladet' på de sociale medier - så dukker vi op, og her har du mulighed for at få et kig bag kameraet, og se hvordan vi arbejder i løbet af den travle messe.

Vi er naturligvis også synlige på messen, så grib fat i os, hvis du er stødt på noget spændende, som vi endnu ikke har set.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi ses i Hannover.