TYSKLAND: De danske bedrifter, som er på udkig efter en såmaskine med stor arbejdsbredde, og som ikke behøver den store jordbearbejdning under såarbejdet, kan måske få forventningerne stillet i Horsch helt nye Sertoo SC-såmaskine, som leveres i enten en 10 eller 12 meter version.

Serto er udstyret med et nyt dybdestyret dobbelt skiveskærsystem med parallelogramophæng. Hvert såskær med en afstand på 16,6 centimeter har pakkehjul monteret. Med pakker i hele bredden løftes transporthjulene på såmaskinen helt fri af jorden under såarbejdet og hele maskinens vægt fordeles på pakkerhjulene i fuld bredde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Stor tankkapacitet

Tankkapaciteten på Serto SC matcher den store arbejdsbredde med 6.000 liter indhold, som kan deles mellem korn og gødning. Desuden fortæller Horsch, at der kan monteres 300 liter til placering af mikro-gødninger.

Maskinen er også udstyret med bølgedisc til at løse traktorsporerne.

Passer til CFT

De to nye Serto-såmaskiner på 10 og 12 meter passer ifølge den danske Horsch-importør, Stroco Agro, godt til faste kørespor i kontrolleret systemer (CFT) på 36 og 30 meter systemer med 35 og 40 fod skærebord.

- Den 10 meter version passer rigtig godt i systemer med 30 meter plejespor og mejetærskere med 35 fod skærebord, som med 10,5 meter arbejdsbredde vil køre med en smule overlap, fortæller Arne Gejl, marketing og produktspecalist hos Stroco Agro, som er den danske importør af Horsch.

- Den 12 meter såmaskine passer til systemer med 36 meter plejespor og 40 fods skærebord med arbejdsbredde på 12,3 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arne Gejl fremhæver desuden, at de nye Serto-såmaskiner fuldender produktprogrammet, som i forvejen består af harver til CFT-systemer i 10 og 12 meter systemer. Lige fra discharver, fjedretandsharver og de kraftige tandharver.