På laddet af den store lastbil brummede sorteringsmaskinen lystigt, at Maskinbladet kiggede forbi Kim Kirkebys gård i Vinderup.

En af Gl. Buurholts mobile såsædsfabrikker havde slået vejen forbi for at forberede Kim Kirkebys såsæd ganske kort tid efter høsten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gl. Buurholts tilbud er et alternativ til den almindelige tur til foderstofforretningen for at købe såsæd. Og ifølge Kim Kirkeby er der gode argumenter for at vælge lige netop den løsning.

- Det er meget billigere at få sorteret sin egen såsæd op, end det er at købe den hos foderstoffen. Så det er derfor, jeg har valgt at bruge Gl. Buurholt til det, siger Kim Kirkeby, som har fået sorteret sin såsæd hos Gl. Buurholt de sidste 10 år.

Ud over prisen fremhæver Gl. Buurholt kvaliteten af den såsæd, der forarbejdes på de mobile såsædsfabrikker.

- Hos G. Buurholt sorterer vi såsæden på solde, som måler op il 2,9 milimeter. På foderstoffen bruger de 2,2 milimeter solde. Og ved at vælge vores metode, så får du en bedre såsæd, som er bedre rustet i forhold til både sygdomme og så videre, siger Niels Vogelbein fra Gl. Buurholt, som henviser til landsforsøgene fra 2008, som fremhæver. at marker sået med udsæd med større kernestørrelse end 2,8 mm, giver bedre resultater, end hvis man sår med udsæd med mindre kerner.

Husk sortsafgiften

Når man som Kim Kirkeby får forædlet sin egen såsæd, er det vigtigt at huske, at man stadig skal betale sortsafgiften. Også selvom såsæden ikke har været inde at vende hos en foderstofforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man slipper ikke for at betale afgiften, fordi vi laver såsæden for landmanden. Og det er vigtigt at betale den, for de penge går jo til at udvikle og videreudvikle de sorter, som skal sikre landmændene fornuftige udbytter mange år frem i tiden, siger Niels Vogelbein.

Derfor oplever Gl. Buurholt også nogle gange, at deres kunder holder et års pause med at få sorteret såsæden på de mobile såsædsfabrikker.

- Når vi sorterer såsæden, så får man ikke den nye udvikling med. Og selvom vi leverer såsæd i højere kvalitet, så kan de nyudviklede sorter jo godt have egenskaber, som landmanden er interesseret i. Men så kommer vi som regel igen året efter, forklarer Niels Vogelbein.

Gl. Buurholt har forædlet såsæd fra de mobile såsædsfabrikker i Danmark siden 1991. Gl. Buurholt er en del af GWR18.