Det danske firma AHB Holding A/S har de seneste fem år haft overskud på 300 millioner kroner i forbindelse med et peruviansk grønsagseventyr, de 100 millioner alene i år, skriver Børsen.

Familien Hensel fra Nordsjælland har siden 1994 været medejere af firmaet Danper i Peru, der dengang startede deres aktiviteter med med dyrkning af asparges. Det har siden vist sig at være en indbringende forretning og siden har de danske medejere kunne trække et trecifret millionoverskud ud til holdingselskabet. Hoveaktionæren i AHB Holding A/S, Rikke Hensel Milling, er positiv over resultatet, men ønsker ikke at uddybe det yderligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det går godt, og vi er glade, men ellers har vi ikke andet at bidrage med af kommentarer, siger Rikke Hensel Milling til Børsen.

Fra starten var Danper specialiseret i aspargesproduktion, men dyrker i dag mange andre grønsager på virksomhedens 6000 hektar jord. Danper har en omsætning på omkring en milliard kroner og mere end 6500 ansatte. De største eksportmarkeder er USA, Europa og Asien. Navnet på virksomheden er skabt som en sammentrækning af orderne Danmark og Peru.

Social ansvarlighed

Medstifter Arne Hensel Berg ledte før virksomhedens stiftelse efter folk, der kunne fungere som oversættere og mødte ved den lejlighed ægteparret Bazán. Hustruen Rosario fik efterfølgende direktørposten i Danper. Arne Hensel Berg forklarede i et interview for mere end ti år siden, hvorfor valgtet faldt på Rosario Bazán som direktør.

- De sociale problemer på den hjemlige front stiller andre krav til ledelsen, end det ville gøre i et dansk firma, sagde han dengang til Børsen.

Han henviste til, at langt hovedparten af virksomhedens ansatte var ufaglærte kvinder, hvor mange var alene og forsørgede flere børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hensel familien har gennem årerne modtaget flere CSR-prisen for deres arbejde med sundhedsprogrammer for de ansatte og deres familier.