Miljøstyrelsen har indberettet grundvandsdata til EU efter Vandrammedirektivet trods påviste fejl i nitratforekomster.

Miljøstyrelsen har for kort tid siden indberettet tvivlsomme grundvandsdata til EU for 402 grundvandsforekomster, men lover at vende tilbage til EU i 2018 med reviderede tal for nitrat.

Oplysningerne er kommet frem i en henvendelse til den følgegruppe, som miljø- og fødevareministeren nedsatte i februar for at udfordre Miljøstyrelsens indberetninger. Det skete, fordi ministeren erkendte, at der var berettiget tvivl om tilstandsvurderingen i 16 grundvandsforekomster.

Miljøstyrelsen har imidlertid ikke rettet fejlene, men har i stedet lovet at vende tilbage til EU i 2018.

Styrelsen imødekommer dermed for første gang i et vist omfang den massive kritik af datagrundlaget, som blandt andet Landbrug & Fødevarer har fremført gentagne gange siden august 2016, blandet andet i flere artikler i Maskinbladet.

Åbenlyse fejl

- I Landbrug & Fødevarer har vi udfordret grundlaget for vurderingen af de 16 grundvandsforekomster. Vi har undervejs fremlagt helt åbenlyse eksempler på grundvandsforekomster, hvor eksempelvis boringer i en meters dybde er lagt til grund, eller hvor man har anvendt analyser fra terræn-nære brønde til at beskrive grundvandets tilstand. Der dur jo ikke. Samtidig har Miljøstyrelsen fuldstændig tilsidesat at foretaget en vægtning af de boringsindtag som ligger til grund for tilstandsvurderingen, og stikprøvedata skal selvfølgelig vægtes. Det ved enhver, siger Nikolaj Ludvigsen, Landbrug & Fødevarer.

Grundlæggende fejl

Men styrelsen har hidtil afvist at rette de 16 fejlagtigt kategoriserede grundvandsforekomster, men lover i en note i indberetningen at vende tilbage til EU senest medio 2018 med hensyn til nitratforekomsten i alle de 402 grundvandsforekomster.

Ifølge Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, er det helt unødvendigt, at styrelsen nu vil kigge på alle 402 grundvandsforekomster i stedet for at koncentrere sig om de 16, hvor der er påvist store og alvorlige, men meget grundlæggende fejl.

- Det burde være nok at gennemgå de 16 forekomster, for alle de andre er jo gode, og hvis der også er fejl i dem, kan vi jo slet ikke regne med noget, siger Lars Hvidtfeldt.

For lang tid

Selvom fejlretningen endnu ikke er foretaget, mener Landbrug & Fødevarer, at det er afgørende, at Miljøstyrelsen nu er presset til at gå i arbejdstøjet, for en fejludpegning kan få fatale konsekvenser.

- Vi er dog tilfredse med, at Miljøstyrelsen tilsyneladende endelig er lydhør, men vi er utilfredse med, at der er gået så lang tid. Hvis de havde lyttet og erkendt problemerne allerede, da vi påpegede dem i august sidste år, havde de ikke behøvet at skrive noten om, at de vender tilbage med hensyn til nitrat. Så kunne de have indberettet korrekte data allerede nu, siger Lars Hvidtfeldt til Maskinbladet.

Han lægger ikke skjul på, at Landbrug & Fødevarer allerede i august sidste år havde forventet, at Miljøstyrelsen havde reageret på, at der var åbenbare fejl i datagrundlaget.

Dybt, dybt alvorligt

Men selv om styrelsen nu lover at kigge på nitratforekomsten i datagrundlaget, så mener Lars Hvidtfeldt, at det er opsigtsvækkende, at det først sker nu næsten et år efter.

- Vi har udfordret Miljøstyrelsen det seneste år i denne sag, men det er selvfølgelig positivt, at Miljøstyrelsen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nu har lyttet.

Han forventer, at Miljøstyrelsen nu tager nitratmålinger i grundvandet dybt, dybt alvorligt.

- De har hidtil taget alt for let på det, siger Lars Hvidtfeldt.

Risiko for indgreb

Han nævner, at grundvandet har fyldt meget, særligt i forhold til Nitratdirektivet, men han mener, at betydningen af grundvandsdata er langt alvorligere i forhold til Vandrammedirektivet.

- Det får direkte konsekvenser i de røde områder, hvor landmænd risikerer drastiske indgreb, hvis datagrundlaget ikke rettes, siger han.

Danmarkskort

På danmarkskortet ved denne artikel, som Landbrug & Fødevarer har udarbejdet, kan man se udbredelsen af de 16 grundvandsforekomster, som Miljøstyrelsen i første omgang har vurderet som værende i ringe tilstand.

I de nuværende vandområdeplaner er der ikke fastlagt nogen indsats over for de landmænd, som har jord i området, men den reelle frygt hos Landbrug & Fødevarer er, at hvis ikke dette rettes inden den kommende vandplanperiode i 2021, så vil man blot videreføre den eksisterende udpegning, som helt givet vil afkaste en eller anden form for reguleringsmæssig konsekvens.

- I Landbrug & Fødevarer har vi gennemgået de 16 grundvandsforekomster, og når man går dem igennem, finder man desværre rigtig mange eksempler på at det faglige grundlag er mangelfuldt. Nogle steder har man simpelthen for få boringer og andre steder har man egentligt godt med boringer, men man vægter dem helt forkert, siger Nikolaj Ludvigsen.

Målinger skal vægtes

Nikolaj Ludvigsen nævner et eksempel på en grundvandsforekomst, som er behandlet fagligt forkert.

- I området ved Frederiksund har man 19 boringsindtag. EU tillader, at der er overskridelser på 20 procent af grundvandsvolumen. Men Miljøstyrelsen tæller blot boringerne uden at se på, hvilken del af grundvandet boringen repræsenterer. Da der i eksemplet fra Frederikssund er fem boringer med forhøjet værdi, vurderer Miljøstyrelsen, at hele forekomsten er i ringe tilstand, forklarer Nikolaj Ludvigsen.

Enhver kan se det

Han tilføjer, at enhver kan se, at de fem boringer med forhøjet nitratværdi ikke repræsentere 20 procent af grundvandsvolumen.

- Det nytter ikke noget, at Miljøstyrelsen ikke forstår at vægte data i en stikprøveanalyse, som der jo er tale om her, siger Nikolaj Ludvigsen.

Han deler Lars Hvidtfeldts tilfredshed med, at ministeriet nu har besluttet, at Miljøstyrelsen skal foretage en ordentlig vurdering fremadrettet, og at dette arbejde starter allerede nu.