BL-advokat Hans Sønderby Christensen fastslår, at vandplanerne er retsstridige, eftersom deres konsekvenser først vurderes nu, og fordi konsekvenserne af at kvalificere vandområderne som naturlige, er uoverskuelige.
- Ifølge EU's vandrammedirektiv skulle vandplanernes konsekvenser allerede være vurderet for mange år siden. Det skulle have været sket, allerede da man klassificerede vandområderne som naturlige.
- Det er en tilsidesættelse af EU-reglerne, at man først færdiggør sin klassificering uden at se på konsekvenserne.
Hans Sønderby, advokat
Advokaten fastslår, at hvis det at bringe et vandplanområde i god økologisk status er uforholdsmæssigt bekosteligt - for eksempel fordi det vil føre til ekspropriation af 10 procent eller mere af dansk landbrugsjord - er der ikke grundlag for at klassificere vandområdet som naturligt.
Omfattende braklægning
- For nylig fastslog IFRO, at vandplanerne vil føre til, at store dele af landbrugsjorden ved Nors Minde fjord tages ud af omdrift og, senest har Seges fastslået cirka samme mønster for Nordjylland.
På samme måde har Aarhus Universitet opsat tre scenarier, som peger på, at mellem 23 og 37 procent braklægning af dansk landbrugsjord vil være nødvendigt.
- Med så mange dygtige mennesker er det altså slået fast, at vandplanerne er uspiselige for samfundet og for landbruget. Det er der selvfølgelig ikke vilje til at gennemføre, og det står derfor klart, at vandplanerne strider mod direktivet, siger Hans Sønderby.
Pligt til at undersøge
Han konstaterer, at disse konsekvenser helt enkelt ikke har indgået i vandplanernes tilblivelse, og at politikerne derfor ikke har kunnet forholde sig til dem, selvom myndighederne ifølge EU's vandrammedirektiv netop har pligt til at undersøge konsekvenserne på forhånd og oplyse om dem til politikerne, som så kan og skal træffe beslutninger på fuldt oplyst grundlag.
- Dermed er direktivets krav til borgerinddragelse og politikernes forpligtelse til at træffe beslutninger på fuldt oplyst grundlag, effektivt tilsidesat, mener han.
Skærpende omstændighed
- Det er en tilsidesættelse af EU-reglerne, at man først færdiggør sin klassificering uden at se på konsekvenserne. Bedre bliver det ikke af, at man venter så længe med at konsekvensvurdere og dermed med at skrinlægge planerne igen, at familiers indtægtsgrundlag og fremadrettede eksistensgrundlag påklistres en slags "dødsmærke" gennem forskellige kortoversigter, som florerer, hvor man kan se, hvem der måske er de næste. Det strider mod bærende retsprincipper, at man får sit økonomiske eksistensgrundlag udstillet på den måde, og jeg vurderer det som en "skærpende omstændighed", som Bæredygtigt Landbrug naturligvi vil påberåbe sig i forbindelse med den igangværende retssag, siger han.
