Maskinbladets chefredaktør Rasmus Dalsgaard bakker op om at Bæredygtigt Landbrug kritiserer navngivne embedsmænd i denne leder.

- Med sådan en forkvaklet embedsmandskultur, er det ærlig talt befriende - og på sin plads - at nogen tør sige det, som mange tænker.

Reaktionen var forudsigelig og kom nærmest helt automatisk fra politikere, fagforeningsfolk og såkaldte meningsdannere, da Bæredygtigt Landbrug begyndte at navngive embedsmænd, som ifølge foreningen misbruger deres stillinger til at manipulere og ødelægge forholdene for landbruget.

Ved at sætte navn på synderne bryder forenigen atter med traditionelle forestillinger om, hvordan man bør agere og opføre sig.

Men en stor del af den automatiske kritik af Bæredygtigt Landbrugs fremgangsmåde var helt ureflekteret og henviste til, at embedsmændene jo blot passer deres arbejde, og at det derfor er helt urimeligt at skyde på dem.

Og det er i og for sig et rigtigt synspunkt. Embedsmænd, som blot passer deres arbejde, bør ikke havne i offentlig gabestok.

Men her er der jo tale om embedsmænd, som efter alt at dømme netop ikke bare passer deres arbejde, men misbruger en betroet position til at fremme en anden dagsorden end den politisk vedtagne. Hvorfor skal den slags gøres ansvarsfrit?

Det er i virkeligheden på høje tid, at flere højtstående embedsmænd gøres ansvarlige i de tilfælde, hvor de handler i direkte strid med juraen eller den demokratisk besluttede linje.

Og Bæredygtigt Landbrug er i øvrigt ikke alene om at gøre opmærksom på problemerne i Miljøstyrelsens embedsmandskultur.

Professor Jørgen Grønnegaard Christensen har under overskriften "De utro embedsmænd" skrevet en meget læseværdig artikel i Weekendavisen, hvor han blandt andet skriver, at der er nogle, der mener, at miljøpolitikken er alt for vigtigt et område at overlade til de politikere, som vælgerne har placeret i Folketingen og regeringen. Han peger på, at man finder en del af den slags i embedsværket. Og han fastslår, at der er embedsmænd, som ikke finder sig i, at ministeren skal have magten.

De drømmer sig ifølge professoren tilbage til dengang, Svend Auken gjorde deres sag til sin og lod dem udforme politikken, som han så forhandlede på plads.

Med sådan en forkvaklet embedsmandskultur, er det ærlig talt befriende - og på sin plads - at nogen tør sige det, som mange tænker, men som kulturen og normen hidtil ikke har tilladt.

Og derfor var Maskinbladet også meget kritisk over for miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens negative udtalelser om aktindsigt på et internt møde i Miljøstyrelsen. For netop muligheden for gennem aktindsigt at kontrollere embedsmænds gøren og laden er afgørende for at kunne rydde op, rydde ud og forebygge manipulation og magtmisbrug.