Kongskilde Agriculture er nu en del af New Holland Agriculture, som ejes af CNH Industrial. Det nye selskab omfatter alle Kongskilde produkter inden for jordbearbejdning og græslinjen. På produktionssiden omfatter det to fabrikker i Europe, nemlig i Polen og Sverige, samt andre faciliteter i EMEA, APAC og NAFTA-regionerne.

Kongskilde kigger fremad

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kongskilde fortsætter som et stærkt brand, siger Rene de Zeeuw, group sales director i Kongskilde Agriculture, og fortsætter:

- Med støtte fra CNH Industrial bliver vi stærkere end nogensinde.

Vores deltagelse på SIMA-udstillingen i Paris i februar viste, at vi har en stærk platform, og som er i stand til at udvikle vores globale forretning. Sammen med at landmændene ser mere positivt på fremtiden, betød det konkret, at antallet af ordrer og leads var større end for to år siden, uddyber Rene de Zeeuw.

Nordisk organisation på plads

I Danmark, Norge, Sverige og Finland er Kongskilde organisationen på plads og klar til at servicere kunderne.

- Nu kan vi koncentrere os om at udvikle og understøtte vores forhandlere i Norden, siger Kjeld Toftgaard, nordisk salgschef.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på forhandlerne

- Vi har været i tæt dialog med vores forhandlere og understreget, at Kongskilde fortsætter med at levere "røde" løsninger, fortæller Kjeld Toftgaard.

Den nordiske salgschef lægger stor vægt på, at med en stærk ejer inden for landbrugsmaskiner i ryggen, er der fornyet fokus på at videreudvikle service og support til forhandlerne, samt videreudvikle forhandlernettet.

Udvikling af forhandlernettet

Kjeld Toftgaard fremhæver en ny forhandleraftale med Akershus Traktor i Norge, som der blev indgået sidste år. Kongskilde er nu eksklusiv leverandør af redskaber til jordbearbejdning til deres 10 afdelinger i Norge. Kjeld Toftgaard håber, at kunne etablere flere partnerskaber som dette i fremtiden.