Danish Agro Machinery har med købet af 75 procent af Vinderup Maskinforretning i løbet af kun tre måneder sikret sig kontrol over to af Danmarks allerstørste Claas-forretninger.

Så sent som den 24. februar offentliggjorde Danish Agro købet af 45 procent af aktiekapitalen i Traktor & Høstspecialisten.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Man begynder at kunne se landkortet for sig, og så kan man have de lange briller på, siger Christian Junker.

Christian Junker, CEO, Danish Agro

- De to maskinforretninger er de største Claas-forhandlere herhjemme, og jeg er meget tilfreds med de muligheder, som de to opkøb giver, siger Danish Agros topchef, Christian Junker.

Behov for udvikling

Han tilføjer, at det er helt som ventet, at Danish Agro nu er medejere af maskinforretninger.

- Da vi gik ind i det her, vidste vi, at der var en udvikling i gang, og vi ved, at der er behov for yderligere udvikling, fordi der bliver stadigt færre landmænd, som køber færre, men større maskiner.

- Branchen er inde i en betydelig strukturudvikling, og efterhånden stiller det store krav til investeringer, specialisering og udvikling, siger Christian Junker, som tilføjer, at mange maskinforretninger også har et generationsskifte, som venter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næppe sidste gang

Christian Junker lægger ikke skjul på, at de seneste to køb næppe er de sidste generationsskifter, som Danish Agro Machinery deltager i.

Han understreger dog samtidig, at Danish Agro ikke ønsker at skabe en revolution, men satser på fortsat at have tæt og godt samarbejde med forhandlerne i Danmark.

- Men det er også klart, at vi ser en øget koncentration i branchen, for ellers kan man ikke imødekomme de investeringer, der er behov for fremadrettet til teknologi, digitalisering med videre. Og det er også nødvendigt for at have tilstrækkelig omsætning til at kunne have den nødvendige specialistviden, siger Christian Junker.

Direktører fortsætter

Ifølge Christian Junker er de seneste to handler kommet i stand efter henvendelser fra de to maskinhandlere.

- De har vurderet forhandlerlandskabet og vil gerne sikre fremtiden for deres virksomheder og medarbejdere. Og vi er enige i deres vurdering, og derfor skal vi deltage i konsolideringen, siger Christian Junker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han afviser, at det i praksis gør nogen forskel, at Danish Agro nu ejer forskellige andele af de to maskinforretninger, men i begge tilfælde med mulighed for at købe den resterende aktiekapital.

- Det vil i praksis ikke betyde den store forskel. Det er de samme direktører, der fortsætter i begge forretninger, siger Christian Junker.

Han vurderer, at det i begge forretninger giver gode muligheder, at Danish Agro også er med investeringsmæssigt.

- Man begynder at kunne se landkortet for sig, og så kan man have de lange briller på, siger Christian Junker.