Nogle af de regler, som landbruget er, og har været underlagt, har ifølge formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild været for rigide, men samtidig hæfter han sig ved, at det var godt vi fik gang i miljøreguleringen tilbage i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne.
- Vi står stærkere på næringsstofudnyttelsen i dag, men havde vi fortsat som i begyndelsen af 70-80'erne uden regulering så havde vi stået i en ret dårlig situation i dag, siger han.
Men hvad var det, der gjorde at vi i sin skulle have denne regulering?
- Den store forandring skete i 1960'erne, da vi fik billig gødning og olie. Så fra at være afhængig af at bruge sin husdyrgødning kunne man nu blot købe kunstgødning, og så væltede afgrøderne op af jorden. Så blev det faktisk lidt besværligt, at have med husdyrgødningen at gøre, og det var nemmere at sprede kunstgødning, siger han.
Det gjorde landmændene op igennem 1960 og 1970'erne og Martin Merrild kan huske tilbage på, hvordan de brugte al husdyrgødning på marken med roer.
- Vi havde ikke de maskiner og den viden, som vi har i dag og konsulenterne sagde fint, bare brug al jeres husdyrgødning på roerne, de kan tåle det. Hvad med kornet, nej det er for besværligt. Det vidste sig, at det kvælstof der dengang var i overskud endte jo så andre steder henne end på marken. I hvert fald noget af det. Og det måtte vi have strammet op på, siger han.
- Opstramningen kunne måske have været gjort på andre måder, men vi må blot konstatere, at det hjalp os til at få en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og vores kvælstofbelastning til omgivelserne er faldet, siger Martin Merrild.
Der går politik i det
- Miljøregulering gik kun en vej fra slutningen af 1980'erne og helt frem til 2015, indtil der var nogle politikere, som sagde nu er vi til at tage skeen i den anden hånd og finde en anden måde, at regulere landbruget på. Det med blot at skære ned på gødningen er ikke økonomisk ansvarligt, siger Martin Merrild og fortsætter:
Formanden understreger, at der blandt langt de fleste politikere har været et ønske om et stærkt landbrug og en landbrugssektor, som skaber arbejdspladser og værdi for samfundet.
- Blandt politikerne har der sådan set også været et bredt ønske om; Vi skal have et stort landbrug, Vi skal have et landbrug, der ikke blot dyrker jorden, men også skaber arbejdspladser. Vi skal have en anden måde at regulere landbruget på, så vi kan have en høj produktion og samtidig beskytte vores miljø.
Derfor undrer det formanden for Landbrug & Fødevarer, at processen der førte til vedtagelsen af landbrugspakken blev så langstrakt og fortsætter med at skabe så meget debat om landbrugets rolle i samfundet.
I Agro, der udkom onsdag den 12. april kan du læse resten af artiklen.
Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:
Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.
Der kan bestilles abonnement på http://www.agrar-plus.dk/agro eller telefon 76 20 79 70.
