Mit navn er Søren, jeg er 21 år gammel og elev på Global Organic Farmer-uddannelsen på Kalø Økologisk Landbrugsskole. I kraft af mit nye hverv som markskribent for Agro, vil jeg i en række artikler i løbet af 2017 berette om det arbejde, jeg deltager i her på Hellevad Vandmølle, hvor jeg netop er startet i praktik. Jeg vil forsøge at give et indblik i livet som landbrugselev og sætte tingene i perspektiv i forhold til, hvordan jeg selv anskuer landbrugserhvervet.

Efter vores Tanzania-tur, som jeg beskrev i forrige nummer, er vi elever på uddannelsen nu nået til et punkt, hvor vi bliver spredt for alle vinde. Vi er nemlig kommet til den mest essentielle del af landbrugsuddannelsen; praktik ude i det virkelige landbrug. De fleste elever på uddannelsen har sideløbende med skoleforløbet i efteråret været på udkig efter en praktikplads, de fandt spændende. Efter at have gransket mulighederne, valgte jeg at søge praktik ved Hellevad Vandmølle, der ligger cirka 10 kilometer fra Rødekro i Sønderjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alsidig produktion

Her driver Elsebeth Junker og Bjarne Boesen et alsidigt, økologisk landbrug på 80 hektar på den tidligere vandmølle - kombineret med bondegårdsferie for op til 50 gæster af gangen. Vandmøllen er samtidig vært for konferencer og arrangementer afholdt af organisationer og foreninger. Af jordtilliggendet er 65 hektar ager af jordtypen JB1 med mulighed for vanding, 10 hektar er eng, og fem hektar er skov. Dyreholdet tæller fire ammekøer med opdræt, fire søer med opdræt samt en del heste og en mindre flok høns. Markdriften inkluderer også en grøntsagsproduktion på cirka 3500 kvadratmeter. Selvom det ikke er en stor produktion, er det her vigtigt at notere sig, at det ikke kun er produktionen i sig selv, der er essentiel. Det er også vigtigt at kunne vise gårdens gæster, hvorledes fødevarerne bliver produceret, hvilket naturligvis er et vigtigt element for de, der vælger at tage på bondegårdsferie. Udover de landbrugsfaglige aktiviteter som fodring af dyrene og høst i køkkenhaven, kan gæsterne blandt andet muntre sig med ridning, klatring, eller en omgang massage.

I Agro, der udkommer i dag onsdag den 12. april kan du læse resten af artiklen.

Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på http://www.agrar-plus.dk/agro eller telefon 76 20 79 70.