Rasmus Bønløkke er gået over til Conservation Agriculture med ny No-Till såmaskine, og er godt tilfreds med markernes status.

For over 10 år siden solgte han ploven og koncentrerede markarbejdet om harven og discsåmaskinen, nu er discsåmaskinen også solgt, og bedriftens harver er til salg.

Rasmus Bønløkke driver Lundskov på spidsen af Djursland med No-Till konceptet, hvor såmaskinen kun bearbejder jorden dér hvor frøene placeres, og desuden berører han faktisk jorden så lidt som overhovedet muligt.

Jeg kørte med en discsåmaskine, inden jeg købte Sumo-maskinen, og her havde jeg svært ved at få kernerne placeret ordentligt under den snittede halm.

- Rasmus Bønløkke.

Markplanen består af knap 200 hektar, hvor langt størstedelen af kornet er til fremavl.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Conservation Agriculture går ud på, at man lader ormene i jorden lave det hårde arbejde, mens man som planteavler blot sætter de bedste betingelser - og det er faktisk at lade jorden være, fortæller Rasmus Bønløkke fra Trustrup sydvest for Grenå på Djursland.

- Det er virkelig en spændende måde at være landmand på. At lade dyrene i jorden arbejde for en, er lidt en anden måde at være planteavler på.

Ny såmaskine imponerer

Det centrale i Rasmus Bønløkkes planteavl er den nyeste maskine i maskinhuset: en Sumo DTS såmaskine.

- Sumo er engelsk og er specialiseret i produktion af såmaskiner og haver til minimal jordbearbejdning, fortæller Rasmus Bønløkke, som fandt maskinen på YouTube. Han tog derefter fat i den danske agent for Sumo, Jacob Korsgaard, og sammen tog de til England, for at se såmaskinen i arbejde.

- Jeg blev solgt med det samme og købte den fire meter kombimaskine i form af DTS-modellen, som både kan så korn og nedfælde gødning.

At valget netop faldt på en Sumo DTS-model skyldes først og fremmest muligheden for at få kernerne ned under halmmængderne på Lundskov.

- Jeg kørte med en discsåmaskine, inden jeg købte Sumo-maskinen, og her havde jeg svært ved at få kernerne placeret ordentligt under den snittede halm, som jeg endda striglede efter høst. Så hvis jeg skulle praktisere den direkte såning, vidste jeg, at jeg måtte have en anden såmaskine.

Den nye såmaskine har bestemt ikke skuffet, og på en markvandring sammen med Maskinbladet først på vinteren ser afgrøden også ganske lovende ud.

- Da jeg gik fra pløjning og såning til reduceret jordbearbejdning mærkede jeg et udbytteløft, og ved at komme helt væk fra jordbearbejdning opretholder jeg udbytterne, men kan mærke, at ukrudtstrykket er meget aftagende, fortæller den østjyske planteavler og går rundt i en hvedemark, der er etableret efter hestebønner.

- Her plejer jeg ofte at have mangan-mangel, men de problemer er helt væk nu. Det skyldes helt klart, at jo mindre jeg rører i jorden, jo lettere har planterne ved at nå de forskellige næringsstoffer. Jeg har helt sparet mangan-sprøjtningen i efteråret, og forventer blot, at jeg skal ud med en enkelt liter mangan sammen med ukrudts-sprøjtningen i foråret.

Han fremhæver også vigtigheden i et varieret sædskifte.

- Jeg har kun lidt problemer med enårig rajgræs, alle andre ukrudtsgræsser er væk, hvilket må tilskrives det varierende sædskifte.

Såning med to spidser

Sumo-såmaskinen placerer udsæden i to udløb fra en tand, som kan gå fra 10 til 25 centimeter i jorden. Afstanden mellem udløbende fra spidsen, som placerer kernerne, er 12 centimeter, mens der er 30 centimeter mellem hver såtand.

- Det er måske lige til den gode side med 30 centimeters afstand, men det ser ikke ud til, at det har den store indvirkning på planterne.

Alle tænder kører med samme hydraulisk tryk i hele såmaskinens arbejdsbredde, og trykket kan stilles fra kabinen. Gødningen bliver placeret af en tand bagved spidsen til kerneudløbet, og dermed placeres gødningen ikke under kernerne.

Spidsen på tanden kan udskiftes, og en smal spids med ét udløb kan monteres.

- Denne bruger jeg til hestebønner og raps, fortæller Rasmus Bønløkke, som kan fortælle, at maskinen holder en fin ensartet dybde, når hestebønnerne skal seks til syv centimeter i jorden.

Strigle og såmaskine

Maskinparken er blevet ret enkel, efter strategien i marken er blevet til så lidt jordbearbejdning som muligt.

Groft sagt består maskinhuset af såmaskinen, en strigle, mejetærskeren og sprøjten - samt to mindre seks-cylindrede traktorer til at trække redskaberne.

- Jeg har en New Holland TM165 foran såmaskinen, og den løber fint afsted med den. Læsning af såsæd fungerer let med bedriftens anden traktor, en New Holland TM135 med frontlæsser, fortæller Rasmus Bønløkke.

- Efter høst strigler jeg den snittede halm en eller to gange, hvorefter jeg 'nulstiller' marken med en omgang round-up sprøjtning.

Han fortæller også, at han i efteråret 2016 undlod at sprøjte stubbene efter hestebønner og såede i stedet kornet i stubben efter striglen.

- Jeg sprøjtede derefter med round-up lige inden kornet spirede frem, og det lykkedes mig faktisk at få ram på langt størstedelen af ukrudtet.

Også efterafgrøderne er sået med Sumo-maskinen, som også har en fin og ensartet fremspiring på størstedelen af arealet.

- Jeg har endnu ikke prøvet at så efter frøgræs med maskinen, så det ser jeg frem til at forsøge mig med i kommende vækstsæson.

Rasmus Bønløkke forventer at så raps eller hestebønner efter frøgræs, for at komme afsted med den smalle spids, så græsset ikke slæbes sammen i dynger under såning.

- Maskinen har generelt ikke problemer med at slæbe afgrøderester sammen, men jeg har oplevet problemer i sprøjtespor, hvis en af såtænderne kommer til at køre omkring et spor, og derfor kører jeg altid en smule på tværs af sprøjteretningen.

Lavt forbrug

Rasmus Bønløkke bruger 12 liter brændstof pr. hektar for etablering med Sumo-maskinen.

- Det var samme forbrug med den fire meter disc-maskine før, den store forskel er blot, at jeg har sparet to harvninger, som virkelig var nødvendigt for at lave et nogenlunde såbed til discmaskinen.

I stedet kører han nu med striglen en eller to gange, og her kører traktoren næsten i tomgang.

- Jeg er faktisk på udkig efter en anden halmstrigle, hvor jeg har mulighed for at vinkle fingerne på striglen, det savner jeg lidt på den blå Köckerling-strigle, som jeg købte brugt i Tyskland for år tilbage.