DEBAT - For to uger siden fik jeg svar fra EU-Kommissionen på mit spørgsmål om, hvilke tal den havde indhentet fra Danmark for at opgøre niveauet for nitrat i grundvandet.

Som skrevet over flere artikler i de danske landbrugsmedier, kan der rejses alvorligt tvivl om, hvorvidt de tal, som danske myndigheder har sendt til EU-Kommissionen, overhovedet er repræsentative for tilstanden i det danske grundvand. Som den tidligere embedsmand og medarbejder i Miljøstyrelsen Claus Hansen sagde til Maskinbladet: Det er ikke tilfældet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor kan der endnu engang stilles tvivl om det offentliges forvaltning. Når landbruget, en dansk kernesektor og vores største eksportområde, skal reguleres, er det død og pine en nødvendighed at reguleringen finder sted på et fair grundlag.

Når de danske myndigheder kommunikerer tal til EU, der ikke er repræsentative for grundvandets generelle tilstand, er det med til at skabe mistillid. Det er potentielt nedbrydende for samfundet, når borgere og erhvervsdrivende mister tilliden til systemerne og systermens håndhævere. Se blot på skatteområdet, hvis vi skal trække en parallel.

Samtidig har EU-systemet dog i den grad også et ansvar i denne sag.

Når data indhentes fra medlemsstaterne til formål at sætte rammevilkårene for de enkelte lande, er det også af yderste vigtighed, at det gøres med samme metode på tværs af landene. Vi må have ens spilleregler for alle medlemmer. Ellers hænger idéen om EU slet ikke sammen, og det er netop nu en af EU's helt store svagheder på landbrugsområdet. EU-reguleringen virker simpelthen for tilfældig.

Jeg har desværre ikke mulighed for at tage initiativ til at finde hoved og hale i den aktuelle sag i Danmark, som Socialdemokratiet nu gør ved at kalde minister Esben Lunde Larsen i samråd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld kan jeg gøre mit for på EU-niveau at skabe klarhed over, hvordan EU egentlig behandler deres informationer på tværs af landene. Og det har jeg tænkt mig.