En 78-årig mand omkom onsdag eftermiddag efter en traktor væltede over ham.

Det skriver Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er sket på en markvej ved Engvej, hvor den 78-årige mand var ude for at fælde træer, siger Erik Lindholt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

- Han ville formentlig trække en træstamme væk med en traktor og kæde, og er traktoren væltet, så han er faldet ned og er kommet til at ligge under den, siger vagtchefen.

Den 78-årige mand blev kort efter klokken 18 fundet af pårørende, som efterfølgende kontaktede alarmcentralen.

- Han blev erklæret død på stedet af lægen, fortæller vagtchefen.