Efterafgrøder har i mange år blandt landmænd flest heddet "chikaneafgrøder". Men de burde hedde "fordelsafgrøder". De er nemlig et meget vigtigt element i at sikre såvel høje udbytter som en sund jord og give betydelig mere biodiversitet i agerlandet.
Det mener landmand, konsulent og næstformand i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), Søren Ilsøe.
Han er kendt for at gå mod strømmen og selv praktisere Conservation Agriculture på sine egne 237 hektar. I det dyrkningssystem skal jorden blandt andet hele tiden være dækket af enten planter eller afgrøderester.
- Så jeg bruger efterafgrøder så meget som muligt lige som mange af de andre i vores forening gør, fortæller han.
Men han er lodret uenig i de regler, der er for efterafgrøderne i Danmark.
- De giver slet ikke mulighed for at udnytte alle de fordele, de har, når de bliver anvendt optimalt, pointerer han.
Hvad er det, der er galt med de danske regler?
Alt for få arter er tilladt
Især er der behov for adgang til langt flere arter inklusive bælgplanter i både de pligtige og de frivillige efterafgrøder.
- Der er også brug for neddrosling af den ensidige brug af olieræddike og gul sennep, som begge øger udbredelsen af kålbrok.
- Det er et stort problem, når så mange dyrker vinterraps. Hvis vi ikke passer meget på, vil vi i løbet af få år løbe ind i massive problemer, der umuliggør dyrkning af vinterraps, påpeger Søren Ilsøe.
Han mener endvidere, at de danske regler har for stor fokus på opsamling af kvælstof.
- Efterafgrøder kan og skal meget mere end bare at fastholde kvælstof i rodzonen. De bør også være med til at øge jordens indhold af kvælstof, fordi det er vejen til mere kulstof i jorden, fastslår han.
I Agro, der udkommer på fredag den 13. januar har du mulighed for at læse resten af artiklen og fordele ved mere kulstof i jorden og jordens frugtbarhed. Samt om: Fejl og mangler i Landbrugspakken.
Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:
Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.
Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.
