De fleste tænker nok ikke over fotosyntesen, men tager det som noget naturligt. Fokus for landmændene er ofte på andre mere dyrkningsrelaterede faktorer, såsom insekt- og svampeangreb. Men denne fokus er ud over at sikre en sund og stærk afgrøde faktisk også med til at forbedre eller sikre en optimal fotosyntese.

- Solenergi er vigtig for planterne, da solens stråler bliver omsat til biomasse. Biomasse som kan komme landmanden til gode i form af et godt udbytte. Men for en optimal fotosyntese er det en fordel, hvis planten er i balance og ikke er stresset på grund af sygdom eller næringsstofmangel. Det handler i bund og grund om, at så meget af solens energi som muligt skal omsættes til biomasse, fortæller Poul Erik Jensen, professor, Head of Copenhagen Plant Science Centre på Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tænk på hvor meget solenergi der bliver omsat af træerne i skove og af alger og bakterier i verdenshavene. Hvis man kigger på mængden af solenergi, der stråler ned på en afgrøde, er det faktisk kun omkring en procent, som køres væk fra marken i form af kerne og strå. Energien bliver brugt eller tabt til forskellige processer inde i planten, og det koster også at beskytte planten og dens processer mod sollys, siger Poul Erik Jensen.

Planterne kan nemlig godt få for meget sollys, især midt på dagen kan der være en stor solindstråling.

- Denne indstråling kan være så stor, at planten ikke kan udnytte den indkomne energi. Lyset bliver fanget af klorofylmolekylerne i grønkornene, og hvis planten ikke på en eller anden måde kan komme af med den energi, får man en eller anden skade inde i planten - altså nede på det mikroskopiske niveau. Derfor har planterne tilpasset deres lyshøstning i forhold til lysintensiteten. Er der meget lys, vil en stor del af den opfangede energi ende som varme og ikke bruges til fotosyntese. Den proces hedder "ikke fotokemisk quenching", og det er en proces, som er mulig at måle. Det er også en proces, som stresser planten, forklarer Poul Erik Jensen.

Tænker man ifølge Poul Erik Jensen videre i denne stressfaktor og ser på de indre processer, mener han, der er grund til at overveje, hvad vi så kan forbedre her?

- Hvor er der genetisk variation, hvad ved vi om enzymerne og om de forskellige processer? Når vi har den viden, kan vi så lave noget om eller gøre noget bedre? Her tager han udgangspunkt i naturen, som har haft tre en halv milliard år til at arbejde med og udvikle fotosyntesen. Mange af de processer, som naturen har skabt, er virkelig godt optimerede, men der er altså nogle ting i vores afgrøder, der kan optimeres, som naturen måske ikke har tænkt på. De vilde planter har ét formål, nemlig reproduktion og hurtigst muligt at få sat nogle frø. Det vil vi gerne udnytte som landbrugere, men vi vil gerne have mange frø. Det giver måske nogle kompromiser i den vilde plante, og derfor tror jeg, der er nogle muligheder i vores kulturplanter for at forbedre fotosynteseprocessen, siger han.Poul Erik Jensen ser et potentiale her. Faktisk mener han, vi er forpligtede til at kigge på det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi står overfor en fødevareforsyningsudfordring. Hvor vi skal producere 60 til 70 procent mere over de kommende år. Forædlerne gør, hvad de kan, men det er nok bare ikke hurtigt nok. Men med samspil mellem god samfundsrelevant grundforskning, forædlere og landmænd vil vi kunne forbedre noget, understreger Poul Erik Jensen. Tager vi udgangspunkt i vores grundforskning indenfor fotosyntese og forståelse af planten på både molekylært niveau og som populationen, ser han tre scenarier, hvor vi kan gøre noget:

I Agro, der udkommer på fredag den 13. januar har du mulighed for at læse resten af artiklen og de tre scenarier, som Poul Erik Jensen stiller op.

Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.