Det er altid let at se tilbage, men det er måske nok mere interessant at rette blikket fremad.

Derfor har Maskinbladet bedt en række topfolk i dansk landbrug svare på nogle spørgsmål om deres forventinger for landbruget i 2017. Her kan du se, hvad Niels Vestergaard Salling, formand for LandboNord, svarede:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvilke tre ord ville du bruge til at beskrive dine forventninger til 2017 for landbruget i Danmark - og hvorfor?

Forsigtig optimisme, udfordringer og spænding.

Optimisme: Fordi der generelt er stigende priser på vores produkter og en stærkere regeringen og vi håber dermed på, at den sidder tiden ud og vi derfor, får forholdsvis arbejdsro. Samt at den foregående regeringen var den, der de sidste 30 år har gjort mest for dansk landbrug, men det er heller ikke kommet af sig selv, det har vi faktisk brugt rigtig meget energi på, at opnå i årevis forud. Samt at der i regerings grundlaget er en målrettet indsats, der på flere områder vil gavne dansk landbrug.

Udfordringer: Fordi vi står overfor en landbrugspolitisk indsats af dimensioner, når vandplanernes mål skal til debat, samt arbejdet med de nye fosfor mål, flere efterafgrøder og kampen for flere målinger i stedet for beregninger og så videre.

Spænding: Fordi hvad sker der, når Trump bliver præsident, hvordan handler kineserne minkskind, korn, foder, mælk og svinekød i det kommende år og hvilke sygdomme rammer os i år 2017, mere fugleinfluenza, svinepest, mink, plante eller kvæg sygdomme. Usikkerheder er der mange af og det har der altid været, men spændende bliver det at se hvor vi ender prismæssigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvilket landbrugsemne kommer til at dominere den politiske debat i 2017?

Vandplanernes målsætninger.

Hvad ser du som landbrugets største udfordringer i 2017?

Fastholdelse af landbrugspakken via frivillige virkemidler.

Hvilke muligheder for vækst - både i erhvervet og for den enkelte landmand - ser du åbne sig i 2017?

Artiklen fortsætter efter annoncen

For den enkelte er det nærmest umuligt, at svare på fordi vi har så forskellige muligheder og begrænsninger, der hæfter sig til den økonomiske situation som den enkelte bedrift befinder sig i, samt de udfordringer der er i, den form for landbrug man driver og den beliggenhed ens landbrug har. Er det tæt på en by, i et grundvandsområde, tæt på et naturbeskyttelsesområde og så videre.

Vækst i erhvervet er der åbenlyst indenfor slagtesvin, økologi og for special produktion af råvarer, mens andre sektorer er mere udfordret via knap så gode priser og udfordringer via sygdomme eller vigende markeder. Der bliver i Landbrug og fødevarer, samt i regeringen arbejdet rigtig hårdt på, at åbne nye markeder, således vores afsætnings muligheder for vores varer er størst mulig og det kommer heller ikke af sig selv, men kræver fokus hver eneste dag for konkurrencen er hård. Med den nye regerings fokus på effektivisering af energisektoren, gastronomi, råvarer og generationsskifter som nogle af målsætningerne i det nye regeringsgrundlag, skulle der komme en del muligheder for vækst i 2017, men det er klart at svigter afsætningen og priserne deraf falder vil den vækst blive udfordret, ingen vækst uden indtjening og vi trænger som erhverv til at få en større indtjening.

Hvordan kommer landbruget til at mærke effekten af Landbrugspakken i 2017?

Mere gødning, bedre afgrøder, større udbytter, højere indtjening, vækst og mere indtjening, således vi bedre kan servicere vores gæld og vores kommende vækst.

Hvordan er situationen i dansk landbrug ved udgangen af 2017 sammenlignet med nu (udgangen af 2016)?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forhåbentlig er der langt færre konkurser og en fornuftig indtjening over 2016 niveau, det trænger vi i den grad til. Prognoserne viser at vi også har noget at tro på/have det i, selvom vi først vil se det, før vi tør tro helt på det. Det vil i den grad give erhvervet et tiltrængt løft både økonomisk, men måske aller mest mentalt.

I den vedhæftede video kan du se Torben Farum og Lars Mellemkjær, næstformand i LandboNord, tale om ovenstående spørgsmål.