Det er efterhånden ved at være en tradition, at DLG indleder det nye år med VækstForum, hvor planteavlere kan få inspiration til den kommende sæson. Arrangementet afvikles den 4. og 5. januar 2017 i Herlufmagle-Hallen, og på førstedagen vil der også være en række spændende indlæg for svineproducenter.

- DLG VækstForum vokser år for år, og ved at flytte arrangementet til Herlufmagle-Hallen, får vi bedre faciliteter til at afvikle de faglige indlæg. Der bliver også bedre plads til både eksterne og interne udstillere, fortæller Jesper Andersen, DLG, der også ser en fordel i hallens geografiske placering, som gør det lettere for en række landmænd, at komme til arrangementet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Viden i to dage

Som sædvanlig er der begge dage masser af plantefaglige indlæg, og førstedagen sluttes af med indlæg af Niels Dengsø Jensen, formand for DLG og Karen Hækkerup, dirktør for Landbrug og Fødevarer. Torsdag den 5. rundes DLG VækstForum 2017 af med et indlæg af tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen.

- Det faglige program for både planter og svin er sammensat af korte indlæg, og er der efterfølgende behov for uddybning, kan de enkelte indledere træffes på standene, siger Jesper Andersen.

Indlæggene fra både Niels Dengsø Jensen og Karen Hækkerup, kommer til at belyse strukturudviklingen i landbruget, hvor der er for få nyetablerede, og hvor der til stadighed bliver færre og større landbrug.