Den nordvestjyske New Holland-forhandlere, J. Hundahl med afdelinger i Thisted og Skive vil i løbet af 2017 bygge en ny maskinforretning op i et nyt indrustriområde i Skive.

- Den nuværende Skive-afdeling ligger midt i Skive by, og grunden er solgt til opførsel af lejligheder, så vi skal på alle omstændigheder ud og finde nye lokaler til maskinforretningen, fortæller Erik Hundahl, medindehaver af J. Hunahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har fået en fantatisk opbakning fra de lokale kunder, og vi ønsker derfor at være tæt på dem.

- Erik Hundahl, J. Hundahl A/S

Han tror ikke på ideen om en stor afstand mellem kunde og maskinforretning, og mener det er en stor fordel at være i lokalområdet:

- Vi har fået en fantatisk opbakning fra de lokale kunder, og vi ønsker derfor at være tæt på dem. At være lokal orienteret er vi sikker på kan betale sig, og derfor tør vi også tage det store skridt og vi stikker spanden i jorden først i det nye år på den store byggegrund.

God placering

Erik Hundahl fortæller, at man begyndte med at søge efter eksisterende lokaler til maskinforretningen omkring Skive, men man kunne ikke finde noget, der var godt nok.

- Foruden nogle gode bygninger, skal placeringen også være i orden. Den gode placering synes jeg virkelig vi har fået på den nye byggegrund, idet vi bygger på en facadegrund ud til Herningvej, som er en meget trafikeret landevej ved ringvejen rundt om Skive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Grunden er på 16.000 kvadratmeter og ligger på hjørnet af Herningvej og Folmetoftvej i et nyt indrustriområde i Skive. Derfor kommer vi også til at ligge en smule alene til at begynde med, men det gør os ingenting, fortæller den nordvestjyske maskinhandler, som glæder sig til at komme igang med byggeriet.

- Vi bygger værksted, lager og udstilling, men hvordan byggeriet helt præcist bliver endnu er ikke endelig aftalt. Vi forventer at maskinforretningen er opbygget i løbet af 2017.