Kverneland introducerer nu iXtra LiFe fronttank løsningen til placering af flydende gødning i kombination med enkornssåmaskiner.

Den nye fronttank fra Kverneland, iXtra LiFe kan bruges i forbindelse med placering af flydende gødning i kombination med eksempelvis enkornssåmaskiner og er Isobus-styringet.

Den bedste start

- iXtra LiFe fronttanken bruges i kombination med en præcisionssåmaskine til at tilføre gødning under såning, forklarer Jeroen van Turenhout, produktchef hos Kverneland, og fortsætter:

- Elektronik på både såmaskine og fronttank kommunikerer via Isobus, så tildelingen af gødning starter og stopper sammen med udsåningen på hver enkelt sårække. iXtra LiFe tildeler flydende gødning tæt på den enkelte sårække. Gødningsplacering pr række øger udnyttelsen af gødningen grundet placeringen i umiddelbar nærhed af frøet. Den hurtige opstart af planten og dermed hurtigere jorddækning er ydermere med til at reducere ukrudtsudviklingen

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

En kombination

iXtra LiFe fronttanken kan eksempelvis bruges i kombination med en Isobus-præcisionssåmaskine til såning af afgrøder som sukkerroer, majs og solsikker.

De elektrisk drevne udsåningsenheder åbner og lukker automatisk i kombination med GPS og Kvernelands IsoMatch GEOcontrol.

- På den måde undgås overlap i forager eller en hvilken som helst anden række som allerede er tilsået. Dette er selvfølgelig meget vigtigt i kurvede og uensartede marker og på forager. I tilfælde af, at der benyttes plejespor, deaktiveres sårækkerne og gødningstildelingen for samme automatisk, fortæller Jeroen van Turenhout.

Rengøring er nemt

iXtra LiFe er udviklet med sikkerhed i højsædet, derfor er der også integreret vaskesystem med rentvandstank med i designet af iXtra LiFe. Det styres også fra kabinen via Isobus-terminalen.

Kverneland kalder Isobus-systemet for IsoMatch GEOcontrol, som sikrer, at der ikke sker overlap ved såning eller gødningsplacering pr. række. Det giver let og komfortabel betjening, eftersom der ikke skal laves manuelle ændringer i sektionsstyringen eller tildelingen af gødningsmængden.